Flere amerikanske banker bliver "stress"-testet frem til april
De amerikanske myndigheder offentliggjorde i går deres plan for at sikre solvensen i de store amerikanske banker.
Myndighederne vil frem til slutningen af april måned stress teste balancerne i 19 store amerikanske banker med balancer på over USD 100 mia. for at se om solvensen er holdbar.
- I tilfælde af at dette ikke skulle være tilfældet, giver myndighederne de udvalgte banker seks måneder til at rejse den nødvendige kapital for at leve op til kravene. Det skaber naturligt frygt for at bankerne skal rejse en del kapital de næste otte måneder og var med til at skabe nervøsitet. Investorerne blev dog beroliget en smule da centralbankchef Bernanke og finansminister Geithner gentog, at en nationalisering af bankerne ikke er den rette løsning ligesom flere af storbankerne meddelte, at en stress test var velkommen og ikke et problem, skriver Nordea