Flotte penthouse-andelsboliger fra 50.000 kroner

Udgivet den 11-11-2014  |  kl. 06:00  |  

Bybækvej 11C, 2. th., Vejle Øst. Foto - Home (Boligsiden.dk)

Udsigt er noget, man betaler ekstra for. Sådan er det, når du booker hotelværelser, og sådan er det også, når du køber lejlighed. I de seneste 12 måneder er andelsboliger i stueetagen blevet solgt for knap 7.000 kroner pr. kvadratmeter, og prisen stiger for hver etage, man kommer op. På tredje sal ligger prisen på 10.800 kroner pr. kvadratmeter, og på femte sal er prisen kommet op over 12.000 kroner pr. kvadratmeter.

 

Du skal altså indstille dig på at betale ekstra, hvis du vil have en penthouselejlighed. Men køber du en andelsbolig, kan du være heldig at betale noget mindre for den end for en lignende ejerlejlighed. Udbudspriserne for penthouse-andelsboligerne starter nemlig ved 50.000 kroner.

 

”Det er rigtigt, at udbudspriserne som regel er lavere for andelsboliger, men som køber skal man være meget opmærksom på, hvor meget man skal betale i månedlig boligydelse og anvendelsesudgifter. Det skal regnes med i de månedlige udgifter, når du lægger dit boligbudget. Og dernæst bør du undersøge andelsboligforeningens økonomi grundigt, så du kender til eventuelle planlagte stigninger i ydelsen eller planlagt udskiftning af fx tag eller altaner, der kan komme til at ende som en ekstraregning hos dig”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

5 fede penthouse-andelsboliger

Den billige

Drewsensvej 4, 3., 8600 Silkeborg http://www.boligsiden.dk/salg/395470142/

Du får udsigt ud over Silkeborg fra tagterrassen til denne penthouseandel, der dækker både tredje og fjerde sal. Bygningen er fra 2005, og der er elevator, så du skal ikke bekymre dig om at skulle til at slæbe tunge poser op ad trappen. Udbudspris: 50.000 kr.

 

Udsigt til vand og skov

Bybækvej 11C, 2. th, 7120 Vejle Øst http://www.boligsiden.dk/salg/609042347/#

Superlækker penthouse med udsigt ud over Vejle fjord og Munkebjergskovene. Godt lysindfald og 180 graders uhindret udsigt er nøgleordene for denne lejlighed. Udbudspris: 795.000 kr.

 

Liebhaveri i København

Østerbrogade 56, , 5. tv., 2100 København Ø http://www.boligsiden.dk/salg/965970588/

På femte sal på Østerbro kan du få en penthouselejlighed på intet mindre end 200 kvadratmeter med egen tagterrasse. Vil du have en indflytningsklar lejlighed med alt fra nyt kvalitetskøkken og hyggelig pejs, får du den her. Udbudspris: 950.000 kr.

 

Historiske rammer i Holbæk

Kasernevej 30, 2. th, 4300 Holbæk http://www.boligsiden.dk/salg/386432744/

De gamle kasernebygninger i Holbæk er omdannede til boliger, og her kan du bo på toppen af en af dem. Lejligheden har 113 velholdte kvadratmeter, og du får charmen ved at bo i en bygning, der oprindeligt er fra 1913. Udbudspris: 475.000 kr.

 

Den lille

Tartinisvej 16, 3.t tv., 2450 København SV http://www.boligsiden.dk/salg/567531569/

Penthouse er ikke altid lig med stor. Denne penthouselejlighed er blot 54 kvadratmeter. Der er skråvægge og altan oppe i taghøjde, og så er både pris og boligydelse rimelig. Udbudspris: 575.000 kr.

 

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

12:19 Novo bekræfter brand i kontorbygning - slukningsarbejde er i gang
12:00 Obligationer/middag: Renten stiger op til mødereferat og Nvidia-regnskab
11:43 Novo-partner vil splitte firmaet for at følge med efterspørgslen - aktien stiger
11:36 Aktier/middag: Pres på Pandora inden amerikansk chipkæmpe afgør retningen
10:17 Vestas-rival vinder stor ordre på hjemmebanen i Indien
10:03 Norsk tørlastrederi ser strammere marked i sigte i takt med efterspørgselsvækst
09:40 Fald i dansk økonomi ødelægger vækstprognoser
09:14 Aktier/åbning: Rød åbning med Tryg i toppen - Nvidia-regnskab spøger
09:08 Regning for "fat finger" er gjort op: Citigroup får bøde på over en halv milliard kroner
08:52 Obligationer/åbning: Renten kravler op før mødereferat og Nvidia-regnskab
08:30 Britisk rentenedsættelse bevæger sig nærmere trods mindre end ventet inflationsfald
08:10 Britisk inflation højere end ventet - pund styrkes
08:05 Aktier/tendens: Aftenens Nvidia-regnskab holder investorerne på sidelinjen
07:46 Råvarer: Oliepriserne falder for tredje dag efter udsigt til høje renter i længere tid
07:41 Nvidia i rekord op til regnskab: Den gode aktiestemning er på spil
07:14 Dansk Erhvervs forsikringer dækker regningen for Børsen-brand
07:13 Tryg får højere anbefaling
07:06 Obligationer/tendens: Stilstand i vente inden mødereferat og Nvidia-regnskab
06:45 Japanske rederier trækker fra blandt Mærsks asiatiske konkurrenter
06:42 Asien: Tokyo skiller sig ud i ellers let positiv region