FLS: Får kritik af regnskabspraksis - pynter sig med lånte fjer

Udgivet den 04-11-2019  |  kl. 19:23  |  

Ingeniørkoncernen FLSmidth får kritik for sin praksis omkring reverse factoring, der kan lede investorerne på vildspor omkring koncernens resultater.

Det skriver Finans.

Metoden går ud på at låne penge i banken til at betale gælden til leverandører tidligere end ellers. Det er positivt for likviditeten og styrker relationerne til leverandørerne.

Problemet er dog, at gælden til bankerne ikke opføres i regnskabet som bankgæld, og det betyder, at gælden underdrives i regnskaberne, pengestrømmene og arbejdskapitalen forbedres, og afkastet ser bedre ud.

- Min største bekymring er, at det pynter de finansielle nøgletal, lyder det fra analysechef i Carnegie, Lars Topholm, til Finans.

Han peger på, at FLSmidth reelt ikke er blevet bedre til at håndtere sine leverandørgæld, men at det ser ud som om, at virksomheden optimeres "vældigt meget", og at det altså sker med "lånte fjer".

Også hos Bankinvest er chefporteføljeforvalter Niels Andersen kritisk.

- Det er overhovedet ikke alle, der er opmærksomme på det. Det skaber noget usikkerhed om, hvad effekterne egentlig er. Der er en masse, vi ikke ved, for eksempel hvordan det påvirker deres indtjeningsmarginaler, lyder det.

Hos FLSmidth er topchef Thomas Schulz ikke enig i, at koncernen vildleder investorerne, da selskabet fortæller om metoden i sit regnskab. Thomas Schulz peger samtidig på, at tiltaget ikke har til hensigt at forbedre likviditeten, men at øge loyaliteten fra vigtige leverandører.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:04 Bavarians markedsværdi steg 2 mia. kr. på bekymring for farligere variant af mpox
17:03 Novo Nordisk flopper med studie med blodtrykskandidat og tager milliardnedskrivning
17:03 Onsdagens aktier: Bavarian sendt på himmelflugt efter ny smitte - Novo dropper forsøg
17:02 Onsdagens obligationer: Renterne kravler op - tysk forbrugertillid skuffer
16:12 Salget af amerikanske boliger faldt meget mere end ventet i maj
16:07 Bavarian ser Jynneos være fuldt effektfuld mod ny og farligere mpox-variant
16:02 Salget af amerikanske boliger faldt meget mere end ventet i maj
15:55 Europæiske sundhedsmyndigheder i opråb: Brug ikke vægttabsmidler af kosmetiske årsager
15:46 USA/åbning: Rentefrygt giver rød start - Fedex og Rivian trodser med himmelflugt
15:03 Valuta: Yen rammer svageste niveau i 38 år
14:21 USA/tendens: Tro på Nvidia vender retur - Fedex og Rivian på himmelflugt
14:15 Chefstrateg om det franske valg: Forhøjet politisk risiko er den nye virkelighed
12:40 Amerikansk hårde hvidevareproducent stiger på rygter om muligt bud fra Bosch
12:29 Europa/middag: Delivery Hero og Just Eat sendes ned efter bud på konkurrent
12:22 Øget bekymring for mpox sender Bavarian Nordic på himmelflugt, vurderer analytiker
12:20 Mette Frederiksen ser stærk kommende Nato-chef i Mark Rutte
11:54 Bavarian: Ny og farligere udgave af mpox spreder sig angiveligt i Afrika
11:44 Aktier/Barclays: Investorerne er ikke længere så skræmte af udsigten til fransk valg
11:43 Mark Rutte bliver Natos næste generalsekretær
11:42 Rapport: Realkreditlån burde være billigere