FLSmidth får marokansk ordre på 460 mio. kr.

Udgivet den 25-06-2012  |  kl. 07:05  |  

FLSmidth har modtaget en ordre til en værdi af 460 mio. kr. på levering af udstyr og teknologi til en fosfatterminal i Jorf Lasfar i Marokko. Det er den tidligere FLSmidth-kunde OCP Office Cherifien des Phosphates, der har placeret ordren, som vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening indtil 2013.

- Ordren omfatter levering af et komplet flash-tørringsanlæg til tørring af afvandet fosfatmalm. Anlægget bliver med en kapacitet på 31.000 tons i døgnet verdens største til flash-tørring af fosfat, skriver FLSmidth i en meddelelse.

OCP, der er blandt verdens førende inden for udvinding og behandling af fosfat til gødningsindustrien, placerede også sidste år en stor ordre hos FLSmidth på materialehåndtering.

Leverancen omfatter endvidere udstyr til forbrænding og granulering, et røgrensningsanlæg herunder afsvovling baseret på kalksten samt en komplet kontroludstyrspakke. /ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg