Fokus på JPY denne uge
Den japanske valuta JPY følges tæt efter den seneste appreciering og efter dagens skuffende BNP-tal, der viste, at den primære årsag til faldet var svagere vækst i netto-eksporten.
- Lørdag udtalte premiereminister Kan, at han fortsat vil følge yennen tæt – en bemærkning der kom, efter at der i markedet i fredags opstod spekulation om, at regeringen vil lægge et stigende pres på Bank of Japan om at intervenere. Centralbanken kan måske i en periode dæmme op for den aktuelle JPY-styrkelse med verbal intervention. Men i lyset af de rekordlave amerikanske renter kæmper man en vanskelig kamp, og vi tvivler meget på, at andre lande vil hjælpe Bank of Japan, hvis de faktisk begynder at intervenere. Vi venter et nervøst JPY-marked i denne uge samt yderligere JPY-kommentarer over de kommende dage, skriver Danske Bank.