Fond betaler størstedel af VEU-udgifter

Udgivet den 16-09-1999  |  kl. 10:23  |  

København--16. september--NetPosten--Langt størstedelen af de offenlige udgifter til voksen- og efteruddannelse betales i dag af lønmodtagere og arbejdsgivere via deres bidrag til Arbejdsmarkedsfonden. Det skriver DA i ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda torsdag.

I alt 81 pct. af de offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse (VEU) betales allerede i dag via øremærkede bidrag fra lønmodtagere og arbejdsgivere til den såkaldte Arbejdsmarkedsfond. Midlerne i fonden kommer dels fra arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct., som alle lønmodtagere betaler af deres indkomst, dels fra arbejdsgiverne i form af 3,4 mia. kr., de ellers skulle have haft tilbage fra betalingen af grønne afgifter.

Det fremgår af en DA-analyse af VEU-udgifterne på regeringens nye udspil til finanslov år 2000. Analysen opgør VEU-udgifterne på samme måde som den nye rapport fra regeringens VEU-udvalg.

Udgivet af: NPinvestordk