Foot Locker lukker i Danmark for at bane vejen til ny vækst

Udgivet den 28-08-2024  |  kl. 13:10  |  

Den amerikanske skoforhandler Foot Locker gjorde i andet kvartal fremskridt i sin turnaround, samtidig med at forholdet med sportstøjsgiganten Nike er blevet plejet.

Fremskridt på den ene og den anden front kom i andet kvartal til udtryk gennem en vækst i det sammenlignelige salg, der langt oversteg markedets forventninger.

Det er dog ikke uden ofre, at Foot Locker gør fremskridt. Skoforhandleren vil nemlig lukke både sine butikker og onlinesalget i Danmark foruden en række andre underskudsgivende lande.

Det skriver Bloomberg News.

Foot Lockers sammenlignelige salg var i andet kvartal 2,6 pct., mens analytikere adspurgt af Bloomberg News havde regnet med 0,99 pct. I samme periode for et år siden faldt væksten 9,4 pct. på sammenlignelig basis.

Dermed har skoforhandleren brudt stimen af negative kvartaler efter fem af slagsen med modgang.

Omsætningen var i andet kvartal 1,9 mia. dollar og altså en spids over konsensus på 1,88 mia. dollar.

Salgsvæksten understreger ifølge Bloomberg News, at topchef Mary Dillons strategiomlægning har båret frugt. Det tæller blandt andet et kundefordelsprogram og en simplificering af driften uden for USA.

Dertil har Foot Locker istandsat og flyttet eller lukket flere af sine butikker - blandt andet dem i Danmark foruden Norge, Sverige og Sydkorea.

Også forholdet med de store sportstøjsproducenter som Nike og Adidas er i fokus hos Foot Locker. Førstnævnte har i de seneste år begrænset salget uden for sine egne salgskanaler, men i andet kvartal er Nike blødt lidt op, fremgår det.

Mindre positivt er det, at Foot Locker har skåret sine forventninger til bruttoresultatet i 2024/25. Skoforhandleren venter nu en bruttomargin på 29,5-29,7 pct. fra 29,8-30 pct., mens markedet havde regnet med 29,8 pct.

Samtidig venter Foot Locker nu en negativ vækst på omkring 2 pct. per kvadratfod mod negative 1 pct. før.

Aktien i Foot Locker falder onsdag 4,5 pct. i det amerikanske formarked.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær
06:34 Novo forudser Ozempic kommer med i næste prisforhandling i USA
06:34 Novo faldt i USA- handel: Direktør spår Ozempic kommer med i prisforhandling i USA
06:32 Asien: Tokyo går enegang mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:32 Valuta: Amerikansk rentemøde lægger låg over dollar-bevægelser
06:32 USA/T-bond: Renten kravlede højere inden centralbanken melder ud
06:32 USA/lukning: S&P og Dow satte rekord inden gassen gik af ballonen før rentemøde
06:30 Kalender med link - onsdag den 18. september
17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"