Forbrugere snydes for faldende telepriser
Nye tal fra Andersen Management International (AMI) viser, at TDCs konkurrenter på telemarkedet har fået dobbelt så stor rabat på telefoni sammenlignet med forbrugerne. Tallene viser, at mens teleselskabernes interne afregning med TDC, de såkaldte samtrafikpriser, er faldet med 30 procent fra 1998 og til i dag, så er forbrugerpriserne kun faldet 13 procent.
Jeg undrer mig. For konkurrenterne har kørt hårdt på os for at få os til at sænke samtrafikpriserne. Men nu betyder det åbenbart så lidt, at de ikke sender besparelsen videre, siger vicedirektør i TDC Finn Schkolnik til Berlingske Tidende.
Venstres IT-ordfører Kristian Jensen mener, at forbrugerne shopper alt for lidt rundt mellem selskaberne i jagten på de laveste priser. For der er masser af besparelser at hente her.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1179
- næste ›