Formand: Novonesis' rejse er startet - og ledelsen skal have tid til ny strategi

Udgivet den 01-05-2024  |  kl. 06:34  |  
Novozymes - Kilde: Novozymes.com

Novonesis har taget de første spæde skridt som en samlet koncern efter fusionen mellem Novozymes og Chr. Hansen. På fredag kommer det første regnskab fra koncernen - en handelsopdatering - mens det første rigtige regnskab med flere informationer om blandt andet de forskellige forretningsenheder lander efter andet kvartal.

- Nu er rejsen startet. Og vi skal blandt andet sikre, at vi får skabt en ny kultur i det nye selskab. Det er en af nøgleopgaverne, siger Cees de Jong, der er bestyrelsesformand i Novonesis, i et interview med MarketWire i forlængelse af koncernens generalforsamling tirsdag.

Til juni holder Novonesis kapitalmarkedsdag - og her er opgaven defineret ret smalt:

- Her kommer det til blandt andet at handle om, hvordan vi vil sikre vækst, og hvilke synergier vi kan se, siger han.

- Med hensyn til en ny strategi - så vil der ikke blive fremlagt en til juni. Ester (Ester Baiget er koncernchef i Novonesis, red) har fået lidt længere tid til at lave strategien. Det vil først være i slutningen af året, at hun skal have en på plads sammen med ledelsesteamet, siger bestyrelsesformanden.

For ham skal topledelsen lige nu have tid til at få de to selskaber til at fungere under ét.

- "Don't drop the ball." Det er det, det handler om nu, siger Cees de Jong.

Novonesis venter i 2024 en organisk vækst på 5-7 pct. Og en justeret EBITDA-margin på omkring 35 pct.

Og det er ventet, at der vil blive givet lidt flere informationer om den fremtidige koncern på kapitalmarkedsdagen.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

15:42 USA/åbning: Rekordfesten genoptages efter TSMC's regnskab og økonomi i god gænge
15:27 Baltic Dry-indekset falder til laveste niveau i seks måneder
15:20 Danske Bank sænker nedre del af prisspænd for nye lån til bil og bolig
14:35 Økonomer ser vejen være banet for flere rentenedsættelser hos ECB
14:27 Økonomer: Vejen er banet for flere lempelser af ECB
14:23 Den Europæiske Centralbank sænker renten for tredje gang i år
14:14 USA/tendens: TSMC's stærke regnskab sender indeks tilbage på rekordsporet
13:25 GN-topchef ser AI-netværk blive en fast del af høreapparatudviklingen i fremtiden
13:16 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
13:10 Europa/aktier: Nokia efterladt i kulden - højt humør inden ECB-meddelelse
12:34 Analytiker om Demant: Nedtur fra amerikansk modvind og nedjustering er indregnet i kurs
12:10 Obligationer/middag: Lille rentestigning kører på frem mod nyt fra ECB
11:38 Aktier/middag: Nordea trækker bankerne med op på lysegrøn dag
11:30 Cheføkonom: Fald i europæisk inflation giver grønt lys for rentenedsættelser
11:20 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
11:01 Nordea sætter gang i nyt aktietilbagekøbsprogram efter nye beregninger er på plads
11:00 Eurozonens inflation i september revideres ned til laveste siden april 2021
10:56 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
10:31 Nordea-topchef er komfortabel med forventninger til 2025
09:49 Novos kursmål sænkes til 1000 kr. fra 1050 kr. hos svenske SHB