Forsikringen dækker ikke hvis du kommer for sent til flyet

Udgivet den 09-02-2011  |  kl. 15:15  |  

Når vinterferien kalder, skal du afsætte god tid til at nå flyet. Forsikringen dækker ikke, hvis du kommer for sent, fordi din rejseplan er lidt for stram. Det viser en kendelse fra Ankenævnet for Forsikring.

- Jeg tager det første morgentog, så har jeg lige en halv times tid til at få tjekket ind og finde gaten. Det skal nok gå.

Hvis du genkender denne sætning, så tænk dig om en ekstra gang. Det er vigtigt at indregne god transporttid, også selvom du skal være i lufthavnen, før en vis herre får sko på. Ellers risikerer du at stå med en mistet ferie, som du ikke kan få erstattet, hvis flyet letter uden dig.

I en konkret klagesag skulle en forsikringskunde med et tidligt morgenfly. Vedkommende havde planlagt at tage morgenens første tog til lufthavnen, som skulle ankomme et kvarter, før gaten lukkede. Toget var imidlertid aflyst, og da kunden nåede frem med bus, var det for sent. Ankenævnet for Forsikring har givet forsikringsselskabet ret i, at kunden ikke var berettiget til erstatning, fordi den oprindelige rejseplan ikke gav luft til forsinkelser undervejs. Og så hjalp det lige lidt, at der var tale om det tidligst mulige morgentog.

- Rejseforsikringen dækker som hovedregel, hvis man uforskyldt og uforudsigeligt ikke når sit fly. Hvis en tidsplan er ekstremt stram, er det ikke sikkert, at det forsinkede fremmøde vurderes til at være uforskyldt, siger Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen og uddyber:

- Jeg vil anbefale, at man altid sørger for at overholde flyselskabets og lufthavnens anbefalede tider for henholdsvis check-in og sikkerhedstjek. Kan man ikke komme frem med offentlig transport inden for disse tider, så må man finde andre måder at komme frem på. Riccardo Krogh Pescatori opfordrer til, at du inden afrejse tjekker de specifikke betingelser i lige netop din rejseforsikring.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:55 Tørlastindeks falder 0,4 pct. til 1808 point
14:23 Rockwool-topchef sælger aktier for 3,9 mio. kr.
14:23 USA/tendens: Nvidia går frem på ny chip og meme-aktien Gamestop i markant hop frem
14:11 Stort opkøb til 50 mia. kr. i den amerikanske affaldshåndteringssektor
13:38 Skjern Bank opjusterer forventningerne efter stærk kundetilgang og øgede renteindtægter
13:06 Valuta: Dollar bevæger sig sidelæns på håb om lavere rente
12:54 Vestas vinder stor ordre i Litauen
12:17 Gasprisen rammer højeste niveau i år efter udfald i Norge
12:09 Europa/aktier: Grøn bølge skyller ind over Europa - britisk medicinalkoncern i dørken
11:45 Nvidia sendes op i formarkedet efter annoncering af næste generation af AI-chips
11:43 Obligationer/middag: Rentero frem mod ugens tophistorie: Rentemødet i ECB
11:28 Aktier/middag: Genmab tager hovedfokus på ellers nyhedsfattig dag
11:08 Carlsberg henter to nye medlemmer til ledelsen og får endnu en kvinde i øverste lag
10:58 ALK præsenterer lovende resultater med allergivacciner i børn
10:41 Carlsberg henter to nye medlemmer til ledelsen og får endnu en kvinde i øverste lag
10:39 ALK's kapitalmarkedsdag nærmer sig: DNB ser uændret ambition om tocifret vækst
10:27 Meme-aktie går lodret i formarkedet efter nyt fra kontroversiel investor
10:03 Britisk medicinalkæmpe sendt til tælling - amerikansk domstol åbner for hav af søgsmål
09:54 Borussia Dortmund-aktie sendes ned efter Champions League-nederlag
09:47 Sydbank ser aktiefesten synge på sidste vers - fastholder rødt aktiebarometer