Forstyrrelser i Det Røde Hav kan forsinke transport med op mod fire uger, fortæller Mærsk

Udgivet den 20-12-2023  |  kl. 06:34  |  
Maersk

Forstyrrelserne i Det Røde Hav, der har fået A.P. Møller-Mærsk til at omdirigere sine skibe til at sejle syd om Afrika om Kap Det Gode Håb, kan lægge mellem to og fire uger til transporttiden.

Det fortæller Mærsks administrerende direktør, Vincent Clerc, til CNBC ifølge Bloomberg News.

Han siger samtidig, at den task force, som USA med allierede har oprettet for at sikre fri sejlads i området, nok vil tage "nogle uger", før den er igangsat.

- Vi forstår, at det kommer til at tage nogle uger, før task forcen er i drift, siger han til CNBC.

Forsinkelserne på fragten vil hovedsageligt ramme Mærsks europæiske kunder, der i højere grad er afhængig af den asiatiske handel.

Vincent Clerc fortæller videre til CNBC, at spotpriserne på fragt er steget drastisk, da det frygtes, at der i de kommende uger vil være mangel på fragtkapacitet.

Når task forcen efter hensigten er idriftsat, vil transportruten igen gå gennem Suez-kanalen via Det Røde Hav.

Mærsk meddelte tirsdag, at logistikgiganten har omdirigeret sine skibe i Det Røde Hav til at sejle syd om Afrika via Kap Det Gode Håb for at undgå konfliktzonen. Flere skibe, heriblandt Mærsks eget Maersk Gibraltar, er blevet skudt efter af Houthi-bevægelsen i Yemen.

Det fik Mærsk til fredag at indstille al containertransport i Det Røde Hav. Flere andre i branchen, heriblandt Hapag-Lloyd og MSC, indstillede ligeledes transporten i området.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:15 Tysk containerrederi opjusterer grundet bedre efterspørgsel end ventet
11:03 Vestas-rivals topchef efter milliardunderskud: Ser møllerne give overskud i fjerde kvartal
10:24 Europæisk aktivitetsindeks viser mindre tilbagegang som ventet i oktober
10:15 Svenske SEB falder efter større tilbagegang i renteindtjeningen end ventet
09:29 Torm får sænket anbefalingen til "hold" hos børshuset Kepler
09:28 Aktier/åbning: Småsur start - Bavarian i top og Torm i bunds
09:24 Aktier/åbning: Småsur start - Bavarian i top og Torm i bunds
09:03 Obligationer/åbning: Rentefald frem mod PMI-tal
08:56 ISS-rivalen Sodexo ser lidt lavere vækst i 2024/25 efter år med OL og VM i Rugby
08:32 DSV får sat kursmålet op af Carnegie efter regnskab
08:26 Skjern Bank løfter basisresultatet med 10,6 pct. efter bredt funderet vækst
08:22 Aktier/tendens: Udsigt til let positv åbning på ventet nyhedsstille dag
08:18 Huscompagniet får byggetilladelse til rækkehusprojekt i Haslev
08:08 Råvarer: Bekymringer om situationen i Mellemøsten presser oliepriserne op
07:41 Svenske SEB skuffer på nettorenter men leverer større overskud end ventet
17:50 Europa/lukning: Svenske aktier i hopla i regnskabstungt europæisk marked
17:37 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks - KORR
17:23 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks
17:15 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks
17:07 Onsdagens obligationer: Små rentehop med fokus på ECB-taler og forbrugertillid