Fortsat stort overskud på betalingsbalancen.
Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster var i oktober på 9,4 mia. kr. Det oplyser Danmarks Statistik.
Det er 0,4 mia. kr. højere end måneden før og 1,2 mia. kr. højere end samme måned sidste år. Oktober måneds overskud er sat sammen af et overskud på varer på 3,9 mia. kr., på tjenester på 4,4 mia. kr. og på løn- og formueindkomst på 3,6 mia. kr., mens der var et underskud på løbende overførsler på 2,6 mia. kr.
Læs mere her http://www.dst.dk/nytudg/15435
Udgivet af: Danmarks Statistik