Fredagens aviser med B&O, Ørsted og Ecco

Udgivet den 08-04-2022  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

HÅRD KRITIK AF ECCO I RUSLAND: REKLAMEFREMSTØD ER UFØLSOMT

Den danske skogigant Ecco laver ufortrødent markedsføring til sine russiske forbrugere, mens bestialske beretninger fra krigen myldrer frem. En gigantisk fejl vurderer brandingeksperter. (Forside, side 6-7)

PENSIONSKASSER ØGER PRES PÅ STORE DANSKE VIRKSOMHEDER

Tre store danske selskaber ryger på særlig liste hos AP Pension, fordi deres aktiviteter i Rusland rummer store risici. (Side 4)

OMKOSTNINGERNE STIGER MARKANT HOS BANG & OLUFSEN

B&O's topchef åbner for at sætte priserne op på selskabets produkter, fordi indtjeningen er presset. (Side 10)

DANSK ØKONOMI HAR TOPPET - GÅR SÅ GODT SOM DET OVERHOVEDET KAN

Toneangivende danske økonomer er ikke i tvivl om, at væksten skal mærkbart ned. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod stilstand eller krise. Finanskriseprofessor ser lighedstræk med 2008. (Side 12-13)

NY CIP-FOND VIL SIKRE FREMTIDIGE DANSKE PROJEKTER

Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har stiftet en almennyttig fond, der skal udvikle fremtidsprojekter på linje med den kommende energiø i Nordsøen. (Side 18)

DANSKE COMMODITIES BRAGER FREM I EKSTREMT ÅR

Indtjeningen steg eksponentielt hos Danske Commodities i 2021, der var præget af store udsving på energimarkederne. (Side 24)

KAPITALFORVALTERE SER STORT SKIFTE PÅ FINANSMARKEDET

Investorer har fået et alternativ til aktiemarkedet efter kraftige rentestigninger. Det er en potentiel gamechanger ifølge forvalter. (Side 29)

BERLINGSKE BUSINESS

NY ATP-TOPCHEF VILLE FÅ DET RØDE KORT SOM BANKDIREKTØR

Martin Præstegaard er netop blevet udnævnt til ny topchef i den gigantiske pengetank ATP, selvom han ikke har mange års erfaring med pension eller investeringer. Derfor ville han til sammenligning ikke kunne godkendes til et topjob i en af de store kommercielle banker. (Forside, side 4-5)

EKSTREME ENERGIPRISER FYRER OP UNDER REKORDRESULTAT HOS ENERGIHANDLERE

Skyhøje energipriser og ekstreme udsving skaber kronede dage for landets energihandlere. Danske Commodities, der er blandt de absolut førende, slog i 2021 alle rekorder og mere end seksdoblede overskuddet. Fortsatte udsving i vente i 2022. (Side 6-7)

ØRSTED FÅR GRØNT LYS TIL ENORM MILLIARDTILFØRSEL EFTER FRISK RUSSISK TRUSSEL

Når energikæmpen Ørsted i dag holder generalforsamling, sker det med en dugfrisk trussel fra Ruslands ambassadør i Danmark om, at stopuret tæller hastigt ned mod et stop for russisk gas, som Ørsted har nægtet at betale i rubler. Samtidig vil Ørsted-toppen formelt få lov at hente mange milliarder, som offentligheden ikke rigtig ved, hvad de skal bruge til. (Side 8-9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSKE VIRKSOMHEDER TVINGES TIL AT GENTÆNKE DERES KONTRAKTER

Først corona og derefter krigen i Ukraine. Uforudsigeligheden er større end nogensinde. Priserne på energi, fragt og råvarer er gået amok og får alting til at stige. For virksomhedsledere betyder det, at kontrakter ikke længere er en bindende aftale, man kan regne med. (Forside, side 8-9)

DANSKE COMMODITIES I REKORD

2021 var et rekordgodt år for Danske Commodities, der opnåede et overskud på 2,2 mia. kr. efter skat. (Side 4)

KONFLIKT KAN UDLØSE NYE UDBUDSCHOK I FØDEVAREMARKEDERNE

Ukraine vil næppe gøre comeback som storeksportør af korn til verdensmarkedet i hverken 2022 eller 2023. Op mod halvdelen af landets kornproduktion foregår i områder, som nu er krigszone. (Side 9)

BANG & OLUFSEN BRUGTE 65 MIO. KR. EKSTRA PÅ KOMPONENTER I TREDJE KVARTAL

Bang & Olufsens direktør, Kristian Teär, forventer, at de ekstra udgifter vil forsvinde og overskuddet komme tilbage. (Side 11)

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

12:51 ISS/SEB: Yderst attraktivt forhold mellem risiko af afkast
12:40 Europa/aktier: Byggefirma i top på aktietilbagekøb mens luksusvarer er under pres
12:17 Ørsted-aktie fortsætter optur: Analytiker ser forsinket reaktion på vigtige britiske kontrakter
12:13 Verizon bekræfter bud på Frontier Communications
12:10 Mærsk: Containerrater i stort fald i den seneste uge
11:49 Deutsche Bank ser sektorrotation forude efter faldende renter
11:47 Obligationer/middag: Renten stiger en my frem mod amerikanske data for vækst og job
11:32 Siemens Gamesa sender problemfyldt mølle tilbage på udvalgte markeder
11:16 Aktier/middag: Ørsteds optur fra britiske havvindparker fortsætter på nervøs dag
10:25 Sampo gør ekstra indsats for at nå private investorer og sikre Topdanmark-køb
10:06 Kemiaktier indtager top og bund i Europa efter analyse fra Morgan Stanley
09:29 Aktier/åbning: Lille stigning i C25 båret af DSV og Ørsted
09:17 GN's finansdirektør køber aktier for over 1,1 mio. kr.
09:09 Japansk lederkandidat kritiserer Bidens blokering af salget af US Steel
08:57 Nordnet: Bavarian kan dykke efter fald til amerikansk notering
08:39 Obligationer/åbning: Små rentefald fra start med fokus på vigtigt serviceindeks
08:35 Volvo Cars giver forventningerne en overhaling: Vil nu vokse over premiummarkedet
08:06 Aktier/tendens: Lette fald i vente med fokus på DSV og Ørsted
07:51 Luksusvarer lider: Tiffany vil halvere stor kinesisk butik
07:44 Råvarer: Oliepriserne tynges af svag kinesisk efterspørgsel