Fredagens aviser med Danske Bank, Mærsk og Vestas

Udgivet den 20-11-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

NY MINISTER I SKARPT ANGREB PÅ OPPOSITIONEN

Rasmus Prehn går på førstedagen som fødevareminister til angreb på oppositionen. Han mener, at den har haft travlt med at hvirvle støv op og råbe ukvemsord og har dermed forsinket kompensationen til minkavlerne. (Forside, side 26-27)

DÅSEMAD OG PIZZATOPPING LØFTER DANISH CROWN

Danish Crown har via mere forædling nået et strategisk mål om at slå europæiske konkurrenter på svineafregningen. (Side 8)

NORWEGIAN KØBER SIG TID MED IRSK MANØVRE

Norwegian har købt sig tid til at finde en redningskrans efter at være gået i konkursbeskyttelse under irsk lov. (Side 10)

DANSK HERRETØJSKÆDE REDDES OG FÅR NYT LIV AF SINE KREDITORER

Den danske herretøjskæde Bertoni får sløjfet 85 pct. af sin gæld og kommer helskindet ud af den rekonstruktion. (Side 16)

CODAN SKRUER OP FOR EFFEKTIVISERING OG FYRER 40 ANSATTE

Codans arbejde for at blive en mere effektiv virksomhed og den strategiske ambition for at nedbringe omkostningerne betyder fyreseddel til 40 medarbejdere i de kommende måneder. (Side 18)

VINDSEKTOR JUBLER OVER EU'S STORE PLANER FOR HAVVIND

EU's klimachef vil femdoblekapaciteten for havvind på ti år og femdoble igen i 2050. Anslået pris: op mod 6000 mia. kr. (Side 32)

BERLINGSKE BUSINESS

DANSKE BANK SENDTE FEJLFYLDTE GÆLDSSAGER TIL INKASSOFIRMAER

Trods talrige advarsler internt i Danske Banks organisation om stribevis af fejl i gældssager overdrog banken sagerne til eksterne inkassofirmaer, der uvidende også kom til at overtræde reglerne. (Forside, side 6-8)

MÆRSK SKAL FRAGTE VERDENS VIGTIGSTE VACCINE RUNDT I VERDEN

Den danske shippinggigant står til at få en central rolle i transporten af flere af de kommende coronavacciner. I første omgang bliver det til Europa og USA, oplyser Mærsks topchef. (Side 4)

NEGATIVE RENTER UDLØSER JAGT PÅ NYE ANSATTE OG INVESTERINGER

I en ny analyse fokuserer Danmarks Nationalbank for første gang på, hvad der sker, når virksomheder bliver ramt af negative renter på deres indestående i banken. Det sætter skub i virksomhederne på forskellig vis. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

FAUSING FORMER DANFOSS TIL HØJERE VÆKST

Fire forretningsben bliver til tre - hver med en tocifret milliardomsætning - i den transformation af Danfoss, som koncernchef Kim Fausing har indledt. Målet er øget vækst både organisk og via opkøb. (Forside, side 6-7)

VESTAS VARSLER MASSEFYRING PÅ AMERIKANSK VINGEFABRIK

Vindmøllegiganten Vestas venter at begynde 2021 med at uddele 185 fyresedler til ansatte på koncernens amerikanske vingefabrik i Brighton i staten Colorado. (Side 2)

NOVO NORDISK-TOPCHEF LARS FRUERGAARD JØRGENSEN ER ÅRET LEDER

Lars Fruergaard Jørgensen efterfølger blandt andre Nils Smedegaard Andersen og Mads Nipper og tager titlen som årets leder. (Side 4)

DANISH CROWN SPRÆNGER SKALAEN OG FEJER KONKURRENTERNE AF BANEN

Danish Crown har det seneste år forbedret den samlede indtjening med 3,1 mia. kr. og er nu det suverænt stærkeste slagteriselskab i Europa. Fremgangen er drevet af stor eksport til Kina og rekordindtjening i flere datterselskaber. (Side 10-11)

NY ASIATISK FRIHANDELSZONE GIVER STORE MULIGHEDER

Investorerne har fået en ny frihandelszone at forholde sig til. Det er verdens største, og lige nu ser finansverdenen blot en version 1.0, der vil udvikle sig yderligere og dermed byde på nye muligheder for investorer. (Side 16)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

13:19 Novo hamstrer medarbejdere: Intern kantine-app er blandt de mest populære hos Appstore
12:59 Europa/aktier: Stoxx 600 på vej mod ni grønne dage på stribe - Ambu stiger mest
12:34 Rockwools endelige regnskab er på linje med foreløbige tal fra starten af maj
12:25 Obligationer/middag: Pænt rentefald inden amerikanske inflationstal svinger taktstokken
12:21 Amerikansk aktiemani trækker tråde til Danmark: Shortede aktier går til vejrs
12:00 FLSmidth-aktien vendt rundt på opløftende meldinger om Mining-divisionen
11:45 Aktier/middag: Høj stemning med Ambu i vinderposition
11:38 Djurslands Bank leverer stærkeste første kvartal nogensinde
11:02 Industriproduktionen i eurozonen steg lidt mere end ventet
10:42 FLSmidth melder om fremdrift i salg af Cementdivision men omsætning i Mining skuffer
09:45 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
09:29 Obligationer/åbning: Renten falder let før inflationstal kan give reaktion
09:22 Kommende Mærsk-partner løfter bunden af forventningerne
09:15 Aktier/åbning: Salgstal sender Lundbeck op mens FLS sendes ned på faldende omsætning
08:58 Sydbank: Stor interesse for FLS' cementforretning kan give let positiv reaktion
08:57 H+H øger underskud, men fastholder forventning - ser forbedring i UK og Polen
08:52 Lundbeck-chef om Rexulti-skuffelse: Vokser stærkt trods midlertidig suspension i depression i USA
08:47 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
08:23 Aktier/tendens: Lundbeck-salgstal kan give god start - FLS og Rockwool tager fokus
08:05 Lundbeck flyvende fra start i 2024 trods bump på vejen for nøgleprodukt