Fredagens aviser med Drilling, Novo Nordisk og SAS

Udgivet den 19-06-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

GIGANTER KØBER OP UNDER KRISEN

Salling Group er den seneste af store velpolstrede danske virksomheder, der køber stort op under coronakrisen gennem erhvervelsen af godt 300 polske butikker. Også Novo Nordisk, Grundfos, Chr. Hansen og Carlsberg har foretaget store handler. (Forside, side 6-7)

DANISH CROWN HENTER MIA MED SPAREKNIVEN

Danish Crown skal hente milliarder hjem til kødkoncernen. Den allerede "velsmurte maskine" skal spare på indkøb af knive, arbejdstøj, papemballage, kødbakker, kontormøbler og meget mere. (Side 8)

PRISDISCIPLIN OG FÆRRE SKIBE SIKRER MÆRSK FREMGANG

Markedsopdateringen fra Mærsk, der fik aktien til at skyde i vejret, skyldes næppe et større comeback i verdenshandlen. (Side 10)

AMAZONS CLOUDFORRETNING VIL NÅ NYE HØJDER I DANMARK

Cloudmarkedet vokser markant i disse år. Amazon Web Service træder på speederen og forbereder sig på mere vækst i Danmark. (Side 12)

FLERE BANKER VIL SENDE FERIEPENGE UD FØR TID

Et bjerg af feriepenge udbetales til danskerne til efteråret. Men flere banker åbner nu for at lave feriepengelån til kunderne. (Side 14)

FIRE SUPERAKTIER MED KURSREKORDER

En gruppe af danske aktier ser stort på coronakrisen og sætter kursrekorder. Det gælder for C25-selskaberne Coloplast, Genmab, Novo Nordisk, og Ørsted. Og Vestas var 9. juni blot 2,60 kr. fra at ramme aktiens alltime-high, da prisen nåede 720 kr. pr. aktie. (Side 30)

BERLINGSKE BUSINESS

50 PCT. AF DE INDEFROSNE FERIEPENGE VIL GÅ TIL FORBRUG

Økonomien vil få et solidt skub, når danskerne kaster sig over forbrugsgoder for en stor andel af udbetalingen fra de indefrosne feriepenge. Det ventes at skabe 13.400 arbejdspladser. Ifølge en ny Kantar Gallup-undersøgelse vil en del dog sætte nogle af pengene i banken. (Forside, side 4-5)

SUPERMARKED VIL INDTAGE POLEN MED DET STØRSTE OPKØB I SALLINGS HISTORIE

Tesco havde svært ved at skabe en god forretning i Polen. Nu har Salling Group købt hele Tescos polske forretning. Topchefen for Salling Group, Per Bank, er sikker på, at det bliver en god forretning for den danske detailkoncern. (Side 3)

EFTERSPØRGSLEN EFTER OLIE OG GAS VIL VARE I ÅRTIER TRODS GRØN BØLGE

Maersk Drilling er ramt på flere fronter ud over coronakrisen. Hele forretningsmodellen hviler på den olie, som alle andre bevæger sig væk fra. Mange aktionærer og danske ansatte har grund til at tro på fremtiden. (Side 8-9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

ELITEVIRKSOMHEDER BLÆSER TIL OPKØBSANGREB UNDER KRISEN

En stribe veldrevne danske virksomheder har benyttet coronakrisen til at købe op. Og der kan være flere opkøb på vej, vurderer analytikere. Torsdag meddelte Salling Group, at den danske detailkæmpe overtager 300 polske butikker fra den britiske Tesco-koncern. Hos Velux ser man coronakrisen som en oplagt chance for at accelerere opkøbsplanerne. (Forside, side 4- 6-8)

NOVO-COCKTAIL TEGNER GODT FOR VERDENS OVERVÆGTIGE

Novo Nordisk tager endnu et skridt på sin vej mod at udvikle et nyt og bedre fedmemiddel til behandling af verdens mange overvægtige mennesker. (Side 2)

SAS VIL FLYVE TIL FLERE REJSEMÅL EFTER ÅBNING AF GRÆNSERNE

Det skandinaviske flyselskab SAS skruer op for kapaciteten og sætter flere flysæder til salg efter åbning af grænserne. Norwegian tøver, men selskabet følger udviklingen nøje. (Side 13)

STORSTILET IEA-PLAN FOR BÆREDYGTIGT OPSVING

Frem til 2023 skal der investeres 20.000 mia. kr. i et bæredygtigt opsving, der vil skabe millioner af job og resultere i en markant reduktion i den globale CO2-udledning, vurderer Det Internationale Energiagentur. (Side 14)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal