Fredagens aviser med Mærsk, Chr. Hansen og Roblon

Udgivet den 15-01-2016  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

TOBAKSAKTIE PRESSES AF AMERIKANSK LOVFORSLAG

Nye regler for godkendelse af cigarer i USA kan lægge pres på salget og indtjeningen for børsaktuelle Scandinavian Tobacco Group. Ifølge analyser har de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, foreslået, at der cigarer er lanceret siden 2007 kræves en godkendelse med tilbagevirkende kraft. (Side 8)

ROBLON GÅR TILBAGE MED 30 MIO. KR.

Kabel- og lysvirksomheden Roblon har ikke imponeret i 2015 og går tilbage på både omsætning og resultat. Investorer savner en langsigtet plan efter administrerende direktør Jens Ole Sørensens mystiske afsked med koncernen i august, der kan have haft en effekt på virksomhedens regnskab. (Side 14)

CHR. HANSEN OPRUSTER KONKURRENCEN MED NOVOZYMES

Ingredienskoncernen Chr. Hansen opruster ved køb af amerikanske Nutrition Physiology Company, der specialiserer sig i probiotisk behandling af husdyr. Det sker bare tre måneder efter, at Novozymes annoncerede et fuldstændig tilsvarende opkøb. (Side 17)

REKORDÅR FOR ROYAL GREENLAND TRODS GRUM ISVINTER

Trods barske klimaforhold landede Grønlands største virksomhed sidste år sit bedste resultat nogensinde. Især japanere og kinesere køber grønlandske hellefisk i store mængder. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

CIGARKÆMPE VIL PÅ BØRSEN I EKSPRESFART

Scandinavian Tobacco Group med topchef Niels Frederiksen i spidsen går efter en lynhurtig børsnotering. Allerede om fire uger skal cigarkæmpen være børsnoteret med en markedsværdi på mindst 11 mia. kr. (Forside, side 6-9)

MÆRSK VIL STANDSE TALENTSPILD MED BEDRE BARSEL

Tre ud af ti nybagte mødre ansat i Mærsk vender aldrig tilbage til virksomheden efter endt barsel. En ny global barselspolitik skal få kvinderne til at blive. (Side 3)

COOP BANK I OFFENSIVEN MED GEBYRFRIT LÅN

Coop Bank vil låne flere penge ud og lancerer i den forbindelse et nyt lån med en konkurrencedygtig rente - uden gebyrer og uden at kræve sikkerhed for lånet. Ifølge direktøren for låneportalen Mybanker er Coop Banks nye lån attraktivt for mange. (Side 4)

TOBAK ER EN GOD INVESTERING FOR PENSIONSKASSE

Mens pensionskasserne for læger og sygeplejersker af etiske grunde siger nej til at investere i tobak, har det for Sampension i mange år været en glimrende investering at have aktier i British Tobacco. (Side 8)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

VIRKSOMHEDER TRUET AF DEN LAVE OLIEPRIS

Olieprisen er nu så lav, at den truer en række danske virksomheder på livet. Hundredvis af job er allerede forsvundet – alene i Esbjerg op mod 700. Og i Maersk Oil blev man i løbet af 2015 ca. 1250 færre ansatte. (Forside, side 6-7)

STORAKTIONÆR KAN VÆRE PÅ VEJ UD AF TOBAKSGIGANT

Scandinavian Tobacco Group er klar til at gøre sin entré på børsen i København. Det sker ved et salg af op til 40 pct. af de eksisterende aktier. De tre nuværende ejere har kun forpligtet sig til at holde fast i deres ejerandele i de første seks måneder efter børsnoteringen. (Side 4-5)

CHR. HANSEN OPJUSTERER EFTER KINESISK SUCCES

En solid fremgang i det kinesiske marked er en vægtig grund til, at ingrediensvirksomheden Chr. Hansen opjusterer prognosen for det kommende år. Kinesiske storkunder er nu blandt Chr. Hansens absolut største. (Side 8)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

12:15 Olieaktier til vejrs efter nye prisstigninger - iransk missilangreb øger spændingerne
11:49 Obligationer/middag: Mindre behov for sikker havn sender renten i vejret
11:36 Aktier/middag: Mærsk fortsat i modvind i nervøst aktiemarked
11:21 Torms storaktionær sætter stor aktiepost til salg
11:00 Eurozonen: Arbejdsløsheden stod som ventet stille i august
10:40 ECB-rådsmedlem hælder til rentenedsættelse i oktober
09:29 Biden og Trump langer ud efter containerrederier efter strejke
09:22 Vestas får snittet kursmålet hos Danske Bank: Skuffende ordreindgang rammer indtjeningen i 2025 og 2026
09:07 Aktier/åbning: DSV får hovedrolle på skæbnedag i lysegrøn start
08:51 Zealand Pharma får dugfrisk hold-anbefaling af Deutsche Bank
08:45 Obligationer/åbning: Renterne kravler forsigtigt op fra start
08:22 Råvarer: Olieprisen stiger efter eskalering af konflikten i Mellemøsten
08:19 Aktier/tendens: Afdæmpet start i sigte på skæbnedag for DSV - Vestas får sænkede kursmål
08:09 Teslas salgstal kan flytte aktiekursen vurderer Nordnet
08:06 Københavns Lufthavn har haft sin travleste september nogensinde
07:53 Vestas får skåret lille bid af kursmål hos Deutsche Bank
07:15 Obligationer/tendens: Nervøsiteten fordufter langsomt - udsigt til stigende renter
07:00 Jefferies skærer over 27 pct. af kursmålet hos Vestas
06:33 Asien: Jubel på børsen i Hongkong - aktier sendes op med over 6 pct. på kinesisk lukkedag
06:32 Valuta: Dollar holder fast i styrkelse oven på eskalering i Mellemøsten