Fredagens aviser med Nordea, Mærsk og Danske Bank

Udgivet den 16-09-2016  |  kl. 06:40  |  

BØRSEN

NATIONALBANKEN BEDER BANKER OM AT SKRUE NED FOR UDBYTTER

Aktionærerne i danske banker bør forberede sig på, at de seneste års udbyttefest er slut. Nationalbankdirektør Lars Rohde opfordrer bankerne til at lade aktionærerne betale en del af regningen for nye skærpede kapitalkrav - en regning, der kan løbe op i 150 mia. kr. (Forside, side 6-7)

NORDEA LEVEREDE STAKKEVIS AF EURO I HVIDVASKSKANDALE

Vekselkontorer har i stor stil brudt hvidvaskloven, og i flere tilfælde er det Nordea, som ukritisk har leveret store eurosedler for millioner. (Side 8)

MAERSK OIL FASTLÅST I MARERIDT OP TIL MULIG OPSPLITNING

Olieprisens voldsomme dyk har fejet benene væk under Maersk Oil, og Mærsks bestyrelse har sået tvivl om selskabets fremtid i koncernen. Selskabet er gået fra guldkalv til syndebuk. (Side 10)

SHELL SÆLGER RAFFINADERI I FREDERICIA FOR HALV MILLIARD

Oliegiganten Shell har solgt sit raffinaderi i Fredericia i en spektakulær handel til over 500 mio. kr. til det nystiftede Dansk Olieselskab ApS. Overdragelsen forventes at ske i 2017. (Side 13)

SAVVÆRK TRUET PÅ LIVET EFTER STORT TAB

Den nordjyske savværksvirksomhed Norlund har tabt 150 mio. kr. siden 2007. Nu har det problemramte selskab én sidste chance for at vende skuden, ellers er det slut. (Side 15)

BERLINGSKE BUSINESS

MAERSK LINE STÅR TIL DEN STORE GEVINST PÅ KONKURRENTS KONKURS

Mens der spekuleres i, at Maersk Line kan forberede et bud på den konkursramte konkurrent Hanjin, så kan det A.P. Møller-Mærsk-ejede containerrederi allerede konstatere, at man vinder på kollegaens nedtur. (Side 2)

ERHVERVSIKONER HÆLDER MILLIONER I DANSK STARTUP

Med et rygstød i millionklassen vil en dansk iværksætter virksomhed sende udgiftsrapporter i graven og rulle et mere e­ffektivt digitalt firma betalingskort ud i Europa. (Side 9)

EKSPERTER VIL SÆNKE UDGIFTER FOR REALKREDITKUNDER

Kunderne i realkreditselskaber skal kunne skifte selskab ved prisstigninger uden at betale alle nuværende omkostninger. Det mener et ekspertudvalg i rapport, som skal op i Folketinget. (Side 12)

MÆRSK SKAL FINDE NY VÆKST

Olie- og shippingkoncernen A.P. Møller-Mærsk er tvunget til at vokse mere, end det sker i dag, understreger topchef Søren Skou blot få uger inden den længe ventede strategiplan fra den store virksomhed. (Side 13)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

THOMAS F. BORGEN VENDTE DANSKE BANKS KATASTROFEKURS

Danske Banks topchef, Thomas F. Borgen, fik 30 dage til at formulere en redningsplan, og den ser ud til at virke. Banken har overskud. (Forside, side 6-7)

FORMAND OG MEDEJER AF HESALIGHT STOPPER

Formand Lars Christian Jørgensen i det konkurstruede lampefirma Hesalight er trådt ned fra posten, kort tid inden selskabet risikerer at blive erklæret konkurs. Han ejer selv en del af det skandaleramte firma via selskabet Pechrica Holding. (Side 4)

TDC TAVS OM SALGSRYGTE - INVESTORERNE LUGTER HURTIG GEVINST

Teleselskabet TDC er igen havnet i centrum af spekulationer om et salg til en amerikansk kapitalfond. TDC-bestyrelsen med formand Vagn Sørensen i front har angiveligt modtaget et købstilbud fra den amerikanske kapitalfond Apollo. (Side 4)

CARLSBERG BRUGER MILLIONER PÅ AT GENOPLIVE EN 133 ÅR GAMMEL ØL

Carlsbergs Rebrew-projekt skal ses som startskuddet til, at bryggeriet vil markedsføre sig som mæcen og den moderne øls "moder". Ved at drikke en Carlsberg giver bryggeriet automatisk noget tilbage til samfundet. (Side 5)

DANSKE LANDMÆND FÅR ET INDTJENINGSLØFT PÅ 4 MIA. KR.

Landbrugets indtjeningskrise er endelig ved at klinge af. Allerede i år tordner svineproducenternes indtjening i vejret, mens mælke- og kornproducenternes indtjening ventes at få et markant løft næste år. (Side 13)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

13:34 BASF sendes i vejret af planer om udskilning af forretningsben
13:15 Europa/aktier: Fransk spilfirma i front blandt afventende investorer
12:42 Lundbeck-topchef er positivt overrasket over pipelinen - opkøb kun én af flere muligheder
12:20 Europæiske forsvarsaktier gør comeback - Morgan Stanley ser genopbygning af lagre på vej
11:49 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod amerikansk rentemøde
11:30 Aktier/middag: Novo i modgang på amerikanske prisforhandlinger i rødt C25
11:20 Bavarian i stor aftale med Gavi: Skal levere 500.000 mpox-vacciner til Afrika
11:17 Danske Bank indgår forlig med franske myndigheder i hvidvasksagen
11:02 Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse
10:23 Danske høreapparataktier får sænket kursmål hos fransk finanshus
10:16 DSV får løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
09:21 Sampo-aktien handles nu også i København
09:19 Danske storbanker enige om aftenens rentegyser i USA: Markedet har for høje forventninger
09:11 Aktier/åbning: Novo trækker C25 ned efter udsigt til prisforhandlinger for topsællert
08:55 DSV før løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
08:46 Danske høreapparataktier får sænke kurasmål hos fransk finanshus
08:37 Obligationer/åbning: Renterne kører sidelæns - al opmærksomhed er på Federal Reserve
08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA