Fredagens internationale avisuddrag med Fifa, Visa og Kina

Udgivet den 30-10-2015  |  kl. 08:14  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

BLATTER ANKLAGER USA FOR AT VÆRE DÅRLIGE TABERE EFTER FIFA-UNDERSØGELSE

Præsidenten for det verdensfodboldforbundet Fifa, Sepp Blatter, anklager nu i et interview med Financial Times, USA for at have politiske motiver i efterforskningen af Fifa. Hvis USA havde fået VM-slutrunden i 2022 havde den massive efterforskning aldrig fundet sted, lyder det blandt andet fra Blatter. (BLATTER ACCUSES US OF BEING 'BAD LOSERS' OVER FIFA PROBE)

KINA SKROTTER ETBARNSPOLITIKKEN

Efter mere en tre årtier har Kina besluttet at skrotte sin etbarnspolitik. Det meddelte det statslige nyhedsbureau, Xinhua, i et tweet torsdag aften. Fremover skal alle par have lov til at få to børn. (CHINA SCRAPS ONE-CHILD POLICY AFTER MORE THAN THREE DECADES)

RÅVAREINVESTORER SER BUNDEN NÆRME SIG.

Siden den seneste top i 2011 er råvarepriserne faldet mere eller mindre uafbrudt. Flere investorer spår dog nu, at bunden i næsten alle råvare er nået. En stigning i priserne ligger dog ikke i kortene foreløbigt. (WEARY COMMODITY INVESTORS SEE END OF SLUMP)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

VISA VIL KØBE VISA FOR 22 MIA DOLLAR

Visa inc. er tæt på et opkøb af Visa Europa, der vil samle Visa's globale forretninger under ét tag. Handlen, der forventes at løbe op i mere end 22 mia. dollar vil være den største handel i selskabets historie. (VISA NEARS $22 BILLION DEAL TO BUY EUROPEAN COUNTERPART)

SKATTEBESPARELSER DRIVER POTENTIEL FUSION AF MEDICINALGIGANTER

Medicinalgiganten Pfizer forfølger en overtagelse af irske Allergan blandt andet for at spare amerikansk selskabsskat. Fusionen er således et bevis på at politiske tiltag fra Washington for at undgå lignende fusioner har været forgæves. (TAXES DRIVE POTENTIAL MERGER OF PFIZER, ALLERGEN)

LONDON OG HONGKONG MED STØRST RISIKO FOR BOLIGBOBLE

Den schweiziske storbank UBS vurderer i ny rapport, at priserne i flere af verdens storbyer er pumpet kraftigt op og derved er overvurderet i forhold til historiske gennemsnit. Særligt priserne i London og Hongkong er presset højt op, hvilket ifølge banken skyldes lave renter og lavt udbud i forhold til efterspørgsel.

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):

S&P: STORBRITANNIENS KREDITVÆRDIGHED KAN FALDE TO NIVEAUER VED EU-UDMELDELSE

Storbritanniens kreditværdighed kan blive slået tilbage fra det nuværende AAA-niveau, hvis landet forlader EU. Sådan lyder det fra det amerikanske kreditbureau S&P, der mener, at Storbritannien vil kunne falde yderligere et niveau, hvis forholdet til Bruxelles bliver skadet ved en udmeldelse af unionen. (BRITAIN'S CREDIT RATING COULD BE CUT BY TWO NOTCHES IF IT LEAVES EU, WARNS S&P)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO):

CHEFØKONOM: DEN SVENSKE CENTRALBANK OVERSER RISIKOEN FOR BOLIGBOBLE

Cheføkonom i Nordea Markets Steinar Juel mener ikke, at den svenske økonomi har brug for yderligere pengepolitiske stimulanser og mener, at den svenske centralbank med en sænkning af renten til -0,35 pct. overser risikoen for en kommende boligboble. (MENER SVENSKENE OVERSER RISIKO FOR BOLIGBOBLE)

/ritzau/FINANS

Mads Espensen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder