Fredagens internationale avisuddrag med Nordkorea, Uber og Facebook
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):
USA OG SYDKOREA DROPPER MILITÆRØVELSER FOR AT BESKYTTE VINTER-OL
USA's præsident, Donald Trump, har indgået en aftale med Sydkorea om at suspendere fælles militærøvelser i et forsøg på at undgå nordkoreansk gengældelse, der kan forstyrre vinter-OL i Pyongyang. (US AND S KOREA SHELVE MILITARY GAMES TO PROTECT OLYMPICS)
TRAVIS KALANICK SÆLGER EN DEL AF SINE UBER-AKTIER FOR FØRSTE GANG
Ubers tidligere topchef og medstifter, Travis Kalanick, sælger for første gang aktier i transportvirksomheden, hvilket kan give ham 1 mia. dollar i hånden. (TRAVIS KALANICK TO SELL PART OF HIS UBER SHARES FOR FIRST TIME)
UKRAINES RINAT AKHMETOV FÅR FROSSET $820 MIO. AF SINE AKTIVER
Ukraines rigeste mand, Rinat Akhmetov, har fået en kendelse fra den cypriotiske domstol, der har indefrosset 820 mio. dollar af ukrainerens aktiver som følge af en langvarig juridisk strid med en rival over landets største teleselskab. (UKRAINE'S RINAT AKHMETOV HAS $820M OF ASSETS FROZEN)
SYD- OG NORDKOREA INDGÅR AFTALE OM DIALOG
I næste uge vil de to koreanske lande for første gang i mere end to år indgå i en dialog, som vil fokusere på Nordkoreas mulige deltagelse i næste måneds vinter-OL, som afholdes i Pyongyang. (KOREAS THAW ACCELERATES AFTER PYONGYANG AGREES TO TALK)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):
TEKNOLOGIVIRKSOMHEDER HAR KÆMPET MED CHIPFEJL I MÅNEDSVIS
Gennem flere måneder har Intel Corp og andre teknologivirksomheder forsøgt at finde en løsning på sikkerhedsfejlene i diverse computerchips, som nu også har ramt teknologigiganten Apple. Virksomheden meddelte sent torsdag, at iPads, iPhones og Mac-computere vil være udsat, indtil fejlene er løst. (INTEL WRESTLED WITH CHIP FLAWS FOR MONTHS)
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):
KINESISKE INTERNETBRUGERE VIL HAVE PRIVATLIVET TILBAGE
Gennem flere år har Kinas største online betalingsselskab, Alibaba, sporet personlige relationer og adfærdsmønstre blandt sine brugere for at hjælpe med bestemme udlånsmuligheder. Nu er Alibaba kørt ind i det problem, at brugerne vil have privatlivet tilbage. (INTERNET USERS IN CHINA EXPECT TO BE TRACKED. NOW, THEY WANT PRIVACY)
THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):
DOW JONES RAMTE REKORDHØJDER DA DET GLOBALE AKTIEMARKED FORTSATTE OP
Torsdag krydsede Dow Jones-indekset niveauet 25.000 for første gang nogensinde efter brede stigninger i aktiekurserne i USA, Europa og Asien. (DOW AND FTSE HIT RECORD HIGHS AS GLOBAL STOCK MARKET SURGES CONTINUE)
THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):
MARK ZUCKERBURG VIL STABILISERE FACEBOOK I 2018
Grundlæggeren af Facebook, Mark Zuckerberg, vil i 2018 stabilisere det sociale netværk, da han indrømmer, at for mange skandaler det foregående år har skabt mistillid blandt brugerne. ('THE WORLD FEELS ANXIOUS AND DIVIDED': MARK ZUCKERBERG VOWS TO FIX FACEBOOK IN NEW YEAR'S MESSAGE)
2017 BLEV ET DÅRLIGT ÅR FOR MILJØVENLIGE BILER I STORBRITANNIEN
Nye biler, der blev solgt i Storbritannien sidste år, var mere skadelige for miljøet, end de biler, der blev solgt i 2016. De sidste 20 år har Storbritannien ellers set en nedgang i salget af miljøskadelige biler. (DIESEL BLACKLASH MEANS NEW CARS ON UK ROADS PUMPING OUT MORE CO2)
THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):
BRITISKE BUTIKSPRISER FALDT I DECEMBER
I december faldt butikspriserne i hele Storbritannien med 0,6 pct. Derudover faldt priserne på non-food varer med 2,1 pct., hvilket var det største fald siden januar 2017. (UK SHOP PRICES FELL IN DECEMBER AS RETAILERS FELT PRESSURE TO OFFER CHRISTMAS DISCOUNTS, DATA SHOW)
DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE):
SPOTIFY NÅR 70 MIO. BETALENDE BRUGERE
Den svenske musiktjeneste Spotify meddelte torsdag aften, at virksomheden har nået 70 mio. betalende brugere. (SPOTIFY UPPE I 70 MILJONER BETALANDE ANVÄNDARE)
/ritzau/FINANS
Tags: Newspaper - Internat❯