Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur

Udgivet den 06-09-2024  |  kl. 17:01  |  

Den imødesete jobrapport fra USA fik fredag sendt renterne på lidt af en rutsjetur, da en let skuffelse jobskabelse og en revision af de forrige to måneder skulle fordøjes.

Facit blev et fald i renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation på 5 basispoint til 2,12 pct., efter at den for en kort bemærkning blev sendt tilbage til torsdagens lukkeniveau på 2,17 pct. fra 2,11 pct. op til offentliggørelsen.

Beskæftigelsesrapporten viste en jobskabelse på 142.000 uden for landbruget i august, hvor økonomerne ifølge Bloomberg News havde regnet med 165.000.

Arbejdsløsheden aftog samtidig til 4,2 pct. fra 4,3 pct. som ventet, mens timelønningerne steg mere end ventet med 3,8 pct. mod 3,6 pct. måneden før og den ventede stigning på 3,7 pct.

Efter jobtallet var John C. Williams, der er direktør for New York-afdelingen af den amerikanske centralbank, Federal Reserve, på talerstolen, hvor han deklarerede, at tiden var inde til rentesænkninger i USA.

- Med økonomien i ligevægt og en inflation på vej mod 2 pct. er det nu passende at skrue ned for graden af den restriktive pengepolitik ved at sænke fed funds-renten, siger New York-chefen ifølge Bloomberg News.

Federal Reserve holder sit rentemøde 17.-18. september, og her er markedet overbevist om, at renten skal blive sænket. Lige nu ses der 50 pct. sandsynlighed for enten en lempelse på 25 eller 50 basispoint.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/aktier: Holdt næsen lige oven vande trods negative danske bidrag
17:13 Vestas i største nedtur i tre år - store hensættelser og svag indtjening tyngede
17:07 Tirsdagens obligationer: Let svingende renter på vigtig valgdag
17:06 Tirsdagens aktier: Vestas i bund på sur dag - især for de store regnskabsaktuelle aktier
16:37 Novo-familiens opkøbsemne overrasker med underskud - spår transaktion mod årsskiftet
15:44 USA/åbning: Positiv stemning fra starten af handlen på valgdagen - Trump-aktien løftes
15:36 Vestas falder tungt - store hensættelser og svag indtjening tynger
14:42 Aktier falder på kort sigt efter præsidentvalg i USA siger Saxo Bank
14:26 Baltic Dry-indekset leverer største stigning i mere end en måned
14:13 Københavns Lufthavne melder om massiv fremgang på de fleste poster
13:56 North Media nedjusterer forventningerne - driften gav underskud i tredje kvartal
13:55 USA/tendens: Udsigt til positiv åbning på højspændt valgdag
12:57 Europa/aktier: Holder balancen på vigtig valgdag trods negative danske bidrag
12:11 Obligationer/middag: Lille rentestigning på afgørende valgdag
11:59 Vestas-topchef om truslen fra Kina: Billig importeret energi kommer med nogle betingelser
11:52 Aktier/middag: Nyhedsspeederen i bund men især Vestas og Ambu i bakgear
11:38 Boozt-topchef ser bredt sortiment sikre væksten i svagt marked for modetøj
11:15 Coloplast-topchef ser tilbage på et godt år trods udfordringer i Urologi
11:03 Ørsteds topchef fremhæver god pris og stærk efterspørgsel i britisk frasalg
10:59 Coloplast trykkes tilbage efter regnskab: Overskudsgraden er håret i suppen