Fusion mellem Solar Holding og Nordisk Solar Compagni

Udgivet den 08-03-2006  |  kl. 13:10  |  

I efteråret 2005 nedsatte Aktieselskabet Nordisk Solar Compagni en arbejdsgruppe, der skulle analysere muligheder og anbefale modeller i relation til fremtidigt ejerforhold og selskabsstruktur i Solar.

Arbejdsgruppen anbefalede blandt andet at fusionere Solar Holding A/S og Aktieselskabet Nordisk Solar Compagni.

Fonden af 20. December erhvervede den 1. november 2005 og den 24. februar 2006 yderligere aktier i Solar Holding A/S og besidder pr. 8. marts 2006 61,5 % af aktiekapitalen og 89,7 % af stemmerne i Solar Holding A/S. Fonden af 20. December, der er majoritetsaktionær i Solar Holding A/S, har i forbindelse med disse erhvervelser erklæret at ville støtte gennemførelse af en fusion mellem de to selskaber. Solar Holding A/S ejer pr. den 8. marts 2006 33,0% af aktiekapitalen og 60,3% af stemmerne i Aktieselskabet Nordisk Solar Compagni.

Bestyrelserne for Solar Holding A/S og Aktieselskabet Nordisk Solar Compagni har i forlængelse heraf d.d. oprettet fusionsplan om skattefri fusion pr. 1. januar 2006 med Solar Holding A/S som fortsættende selskab. Solar Holding A/S ændrer ved fusionen navn til Solar A/S.

Vederlaget for aktier i Aktieselskabet Nordisk Solar Compagni er i fusionsplanen fastsat til én Baktie à kr. 100 i Solar Holding A/S samt et kontant beløb på kr. 24,73 for én aktie à kr. 100. Beregning af bytteforholdet fremgår af fusionsredegørelsen, som er vedlagt denne fondsbørsmeddelelse.

SKAT har imødekommet ansøgning om skattefri fusion uden fastsættelse af særlige vilkår. Fusionen udløser således ikke beskatning i selskaberne eller hos aktionærerne. Dog beskattes den kontante udligningssum som aktieavance opgjort efter reglerne i Aktieavancebeskatningsloven.

Vedtagelse af fusionen forventes at ske på de ordinære generalforsamlinger i Aktieselskabet Nordisk Solar Compagni og i Solar Holding A/S den 21. april 2006. Indkaldelser hertil forventes annonceret den 28. marts 2006.

Sidste handelsdag for aktier i Aktieselskabet Nordisk Solar Compagni forventes at blive den 25. april 2006.

Såfremt fusionen vedtages på selskabernes generalforsamlinger den 21. april 2006 forventes fusionsvederlagsaktierne i Solar Holding A/S til aktionærer i Aktieselskabet Nordisk Solar Compagni tildelt den 28. april 2006 efter daglig opdatering i Værdipapircentralen og forventes optaget til notering på Københavns Fondsbørs den 26. april 2006.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Bilsektoren fik skrammer efter nedjustering fra Mercedes-Benz
17:16 Chemometec byder på belgisk selskab: Har tre uger til gennemsyn og endelig beslutning
17:08 Fredagens obligationer: Ugen bød på rentehop trods stor rentenedsættelse i USA
17:07 Fredagens aktier: Novo trynet oven på lunkne vægttabsdata - NNIT nævnt som opkøbsmål
17:03 Coloplast-formand sælger aktier for 178 mio. kr.
16:38 Novo-analytiker kalder kursfald "betydelig overreaktion"
16:09 Novos resultater med vægttabshåb er OK men ikke prangende - aktien falder
16:08 Novo præsenterer resultater med vægttabshåb: Skal arbejde mere med optimal dosis
16:02 Forbrugertilliden i eurozonen er mindre negativ
15:44 Novos resultater med vægttabshåb er OK men ikke prangende - aktien falder
15:36 USA/åbning: Fedex styrtdykker og Trump Media presses ned på rød fredag i USA
15:05 Novo-aktie dykker efter nye data for tablet
15:04 Novo præsenterer resultater med vægttabshåb: Skal arbejde mere med optimal dosis
14:31 USA/tendens: Nedtur i sigte - Fedex styrtdykker og pres på Trump Media
14:27 Trump Media på vej mod endnu en bundrekord
13:35 USA's centralbank risikerer at blive brugt politisk efter rentenedsættelse før valg
13:06 Europa/aktier: Nedjustering fra Mercedes-Benz tynger bilsektoren
13:04 Nordea er igen ramt af tekniske problemer: Kunder kan ikke komme på netbank
12:23 General Motors tilbagekalder over 449.000 biler efter fejl med bremsevæskeindikator
12:08 Obligationer/middag: Renten på vej til lille hop over ugen efter renteafgørelse i USA