Gabriel Holding fastholder forventningerne

Udgivet den 14-08-2012  |  kl. 13:42  |  

Møbeltekstilvirksomheden Gabriel Holding har præsenteret regnskab for sit forskudte tredje kvartal, hvor forventningerne fastholdes.

Gabriels omsætning steg i det første tre kvartaler af 2011/12 til 188,2 mio. kr. fra 187,2 mio. kr. Driftsresultatet steg til 16,4 mio. kr. fra 14,8 mio. kr. Resultatet før skat blev på 17 mio. kr. mod 18,1 mio. kr. for samme periode i fjor.

Omsætningen i 3. kvartal faldt med 3 pct. Faldet kan især henføres til kerneproduktet møbelstoffer til erhvervsmøbler, hvor efterspørgslen i kvartalet er svag på de europæiske markeder.

For 2011/12 ventes fortsat en omsætning og primært resultat (EBIT) på niveau med 2010/11. Resultat før skat forventes at blive 18-20 mio. kr.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder