Genmab får positiv anbefaling af Tepkinly i EU
Genmab har modtaget en positiv anbefaling af kræftmidlet Tepkinly fra en komité under de europæiske sundhedsmyndigheder, EMA.
Det oplyser Genmab i en meddelelse fredag morgen.
Komitéen CHMP under EMA anbefaler virkemidlet Epcoritamab, der markedsføres under navnet Tepkinly i Europa, som tredjelinjebehandling til voksne patienter med follikulær lymfom, der enten er tilbagevendende, eller hvor tidligere behandlinger ikke har virket.
En endelig beslutning fra EU-Kommissionen ventes truffet senere i år.
Anbefalingen er baseret på Genmabs fase 1/2-studie Epcore NHL-1, der viste et meningsfuldt behandlingsrespons hos svært behandlelige patienter med follikulær lymfom.
Torsdag fik Genmab godkendt samme kræftmiddel i USA, hvor det markedsføres under navnet Epkinly - ligeledes som tredjelinjebehandling ved tilbagevendende tilfælde af follikulær lymfom, eller i situationer hvor tidligere behandlinger ikke har virket.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯