Genmab: FDA giver Darzalex særlig status

Udgivet den 26-07-2016  |  kl. 06:59  |  

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, har givet Genmabs kræftmedicin Darzalex særstatus og mulighed for at opnå en hurtigere markedsføringstilladelse til behandling af knoglemarvspatienter, der har modtaget mindst ét tidligere behandlingsforløb.

Det er sket med beslutningen om at tildele Darzalex status af såkaldt "breakthrough therapy" - et program, der har til formål at fremrykke udviklingen og evalueringen af lægemidler til behandling af alvorlige og livstruende sygdomme.

Darzalex blev i november sidste år godkendt til behandling af knoglemarvspatienter, som har gennemgået mindst tre tidligere behandlingsforløb. Også over for de patienter fik Darzalex inden godkendelsen status af breakthrough therapy.

- Det er anden gang, at Darzalex får tildelt breakthrough therapy-status. Det glæder os, at FDA fortsat anerkender Darzalex' potentiale til at kunne hjælpe patienter med myelomatose, siger Jan van de Winkel, administrerende direktør i Genmab, ifølge en meddelelse.

Darzalex, der markedsføres af Genmabs partner Janssen Biotech, har fået det ekstra rygstød fra FDA på baggrund af fase 3-studierne, Castor og Pollux, der viste gode resultater, når Darzalex kombineres med hormonpræparatet Dexamethason og kræftmidlerne Revlimid eller Velcade. Det er til brug i de kombinationer, at Darzalex har fået status af breakthrough therapy.

KORT BEHANDLINGSTID

Da de amerikanske myndigheder godkendte Darzalex i november, skete det efter en behandlingstid på godt fire måneder.

Også denne gang kan det gå hurtigt.

Administrerende direktør Jan van de Winkel sagde således for et par måneder siden til Ritzau Finans, at han venter, at Janssen vil indsende registreringsansøgning i USA i løbet af tredje kvartal.

- Myndighederne skal så afgøre, hvor lang behandlingstid, de vil give datapakken, men som regel, når data er så fantastiske, som de er her, så tager det ikke så lang tid. Så jeg vil mene, at Janssen formentlig i starten af næste år sandsynligvis vil kunne markedsføre kombinationerne med Revlimid og Velcade, sagde Jan van de Winkel.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
07:00 Huscompagniet får løftet kursmålet af Carnegie efter regnskab