Genmab/Jefferies: Nye pipeline-data kan udløse vigtigt partnerskab

Udgivet den 10-12-2019  |  kl. 07:07  |  
Aktie tabel

Genmab har natten til tirsdag præsenteret tidlige kliniske data med duobody-lægemiddelkandidaten CD3xCD20, som er i fase 1/2.

Og umiddelbart lover de første data godt for midlets effekt, selv om der endnu er begrænsede informationer tilgængelige i forhold til eksempelvis alternative doseringer.

Sådan lyder det fra det amerikanske finanshus Jefferies.

- Ganske afgørende kan disse data udløse et meget ventet partnerskab, potentielt allerede i starten af 2020. Disse resultater bekræfter efter vores vurdering, at Genmab er mere end bare Darzalex - med stigende fokus på pipelinen, skriver Peter Welford, der er analytiker hos Jefferies, i et analysenotat.

Han hæfter sig ved, at resultaterne med CD3xCD20 peger på en konkurrencedygtig sikkerhedsprofil, og selv om der mangler flere data fra forskellige doseringer, peger de første resultater frem mod en god effekt fra midlet, vurderer analytikeren.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder