Gigantisk virksomhedshandel står angiveligt foran aflysning

Udgivet den 06-04-2016  |  kl. 06:37  |  

Nye skatteregler fra det amerikanske finansministerium har angiveligt fået Pfizer til at aflyse købet af Allergan, ejeren af skønhedsproduktet Botox, skriver Bloomberg News med henvisning til en person med kendskab til forholdet.

Transaktionen ville, hvis den blev gennemført, med 160 mia. dollar have været den største virksomhedshandel nogensinde inden for sundhedsplejesektoren, men nu står Pfizer ifølge Bloombergs kilde i stedet foran at skulle betale 400 mio. dollar i et gebyr til Allergan for udgifter relateret til handlen.

Allergan er drevet fra New Jersey men har domicil i Dublin, og et afgørende incitament for New York-baserede Pfizers overtagelse var, at det med overtagelsen kunne skifte skatteadresse til Irland, hvor selskabet gennem en lavere skattesats kunne spare milliarder i skat.

Netop den praksis, at amerikanske virksomheder flytter deres skattepligtige adresse ud af landet, har gennem længere tid mødt stor modstand fra USA's præsident, Barack Obama, og den amerikanske regering foreslog mandag skrappere end ventede regler for at bremse den trafik.

De nye regler fik mandag aktien i Allergan til at dratte 14,8 pct. til 236,55 dollar som følge af spekulationer om, at Pfizer så ville trække stikket til købet, som blev offentliggjort i slutningen af sidste år. Pfizer-aktien steg derimod 2,1 pct. til 31,36.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

10:15 Svenske SEB falder efter større tilbagegang i renteindtjeningen end ventet
09:29 Torm får sænket anbefalingen til "hold" hos børshuset Kepler
09:28 Aktier/åbning: Småsur start - Bavarian i top og Torm i bunds
09:24 Aktier/åbning: Småsur start - Bavarian i top og Torm i bunds
09:03 Obligationer/åbning: Rentefald frem mod PMI-tal
08:56 ISS-rivalen Sodexo ser lidt lavere vækst i 2024/25 efter år med OL og VM i Rugby
08:32 DSV får sat kursmålet op af Carnegie efter regnskab
08:26 Skjern Bank løfter basisresultatet med 10,6 pct. efter bredt funderet vækst
08:22 Aktier/tendens: Udsigt til let positv åbning på ventet nyhedsstille dag
08:18 Huscompagniet får byggetilladelse til rækkehusprojekt i Haslev
08:08 Råvarer: Bekymringer om situationen i Mellemøsten presser oliepriserne op
07:41 Svenske SEB skuffer på nettorenter men leverer større overskud end ventet
17:50 Europa/lukning: Svenske aktier i hopla i regnskabstungt europæisk marked
17:37 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks - KORR
17:23 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks
17:15 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks
17:07 Onsdagens obligationer: Små rentehop med fokus på ECB-taler og forbrugertillid
16:24 Baltic Dry-indekset falder for syvende dag i træk
16:05 Det amerikanske boligsalg skrumpede uventet i september
16:05 Eurozonens forbrugertillid viser som ventet marginal bedring i oktober