Glunz & Jensen måtte se omsætning og indtjening vige i første kvartal

Udgivet den 18-04-2024  |  kl. 17:08  |  
Arkiv: Foto

Glunz & Jensen er kommet ud af første kvartal med vigende omsætning og indtjening. Det fremgår af en kortfattet kvartalsopdatering fra virksomheden, der laver udstyr til den grafiske industri.

Omsætningen faldt til 31,1 mio. kr. fra 40,5 mio. kr. i første kvartal af 2023. Driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, skrumpede til 2,6 mio. kr. fra 6,4 mio. kr., og målt på resultatet før skat blev det til en nedgang til 1 mio. kr. fra 4,9 mio. kr.

Men Glunz & Jensen havde også, hvad selskabet selv betegner som "et særdeles stærkt første kvartal" sidste år.

Og omsætningen i første kvartal af 2024 er samlet set bedre end ventet i offset- og flexo solvent-segmenterne, mens det termiske segment viste en svag efterspørgsel, skriver selskabet.

Glunz & Jensens seneste prognose for 2024 forudser en omsætning på omkring 148 mio. kr., et EBITDA-resultat på omkring 18 mio. kr. og et overskud før skat på omkring 10 mio. kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder