GN får dommers opbakning til konkurrencesag mod Plantronics

Udgivet den 24-09-2013  |  kl. 11:28  |  

Der er godt nyt for GN Store Nord i USA, hvor en dommer ved retten i Delware har afvist at imødekomme en anmodning fra konkurrenten Plantronics om at frafalde den sag, som GN Netcom har rejst mod selskabet med anklager om monopolisering af markedet for headsets til kontaktcentre i USA.

GN har anlagt sagen, fordi GN Netcom føler, at Plantronics måde at konstruere kontrakter på, forhindrer distributørerne i at tage andre headsets ind - eksempelvis fra GN Netcom. Dermed vurderes kontraktudfærdigelserne at være konkurrenceforvridende.

Alm. Brand vurderer ikke, at sagen får betydning for hverken værdiansættelsen af GN eller Plantronics.

- Plantronics har forsøgt at få denne sag afvist, hvilket en dommer i går aftes afviste at gøre. Retssagen kører dermed videre i forløbet. Vi ser ikke udfaldet have nogen væsentlig effekt på nogen af de to selskabers værdiansættelse, skriver Alm. Brand Markets i en kommentar.

Dommeren i sagen konkluderede ifølge Bloomberg News, at der er påvist en konkurrencerelateret skade og lagde vægt på, at Plantronics først lancerede sit distributørprogram, Plantronics Only Distributor Program, efter at GN gik ind på markedet som Plantronics første konkurrent. Dermed skabte Plantronics en barriere til markedet, som ikke tidligere eksisterede, vurderede dommeren.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

11:21 Torm-direktør: Genoptaget sejlads gennem Rødehavet vil ikke trække rater ned
11:20 DHL har vind i sejlene efter bedre end ventet afslutning på året
10:51 GN-aktien kastes fortsat rundt i manegen af usikkerhed: Toldkrigen spiller stor rolle
10:43 Rovsing rejser 4 mio. kr. fra salg af nye aktier - kursen brager op
10:40 Lufthansa-aktien er flyvende trods markant fald i overskuddet
10:10 NTG-topchef er klar med ny strategi efter et år i spidsen - holder fast i milliardmål
09:49 H+H får sænket anbefaling til "hold" fra "køb" af Danske Bank efter aktieoptur
09:47 Torm klarede skærene i 2024 trods hård konkurrence og faldene rater i fjerde kvartal
09:21 Aktier/åbning: NKT og Rockwool fortsætter op i lettere grøn åbning
08:55 Torm FY: Faldende fragtrater trak overskuddet ned
08:55 Firstfarms: Mulig køber konverterer obligationslån til aktier
08:52 Schouw står mod høj sø på markederne og leverer bedste drift i selskabets historie
08:43 Torm venter tilbagegang i 2025
08:43 Obligationer/åbning: Renten fortsætter op inden ECB-møde tager fokus
08:13 Aktier/tendens: Atter grøn åbning i vente med fokus på rentemelding fra ECB
07:50 Zalando kom stærkere end ventet ud af fjerde kvartal men skuffer lidt på forventninger
07:38 NTG får sænket kursmål hos Nordea efter regnskab
07:36 Råvarer: Oliepriserne stiger trods flere usikkerheder
07:23 H+H får sænket anbefaling af Nordea efter regnskab
07:16 Obligationer/tendens: ECB-møde i fokus efter massive rentestigninger