GN OVERBLIK Q4: Pæn toplinje kompenserer for svigtende indtjening - venter fremgang i 2024

Udgivet den 08-02-2024  |  kl. 11:10  |  
Arkiv: Foto

GN har torsdag morgen afleveret regnskab for fjerde kvartal og hele 2023. Her er hovedpunkterne fra regnskabet:

* GN kunne samlet set ikke følge med forventningerne i markedet, når det kommer til indtjeningen i fjerde kvartal, hvor begge divisioner skuffede. Det samlede justerede driftsresultat (EBITA) blev 644 mio. kr. mod konsensus om 784 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af GN selv.

* Til gengæld var den organiske vækst bedre end ventet, da den endte på 0 mod en forventning om et minus på 1,6 pct. Omsætningen blev 5069 mio. kr. mod ventet 5045 mio. kr. blandt analytikerne.

* I 2024 venter GN desuden pæn positiv vækst, efter at 2023 endte med en organisk vækst på minus 1 pct. Prognosen lyder på 2-8 pct., men spændet holdes bredt på grund af usikkerhed om særligt Enterprise-forretningen, der sælger headsets og mødeudstyr til virksomheder. Både Gaming & Consumer og Hearing ventes at levere pæn vækst.

* GN fik i løbet af 2023 nedbragt sin rentebærende gæld, der har været et enormt tema omkring aktien, med lige knap 4 mia. kr. For 2024 venter selskabet positive pengestrømme på over 700 mio. kr. og altså mulighed for mere nedbringelse af gælden.

Tabel over GN's regnskab for fjerde kvartal:

Mio. kr. Q4 '23: Q4 '23(e): Q4 '22: FY '23: FY '23(e): FY '22: FY '24(e):
Omsætning 5069 5045 5270 18.120 18.096 18.687 18.851
- Audio 3261 3202 3463 11.318 11.259 12.460 11.694
- Hearing 1808 1843 1807 6802 6837 6227 7158
Organisk vækst (%)* 0 -1,6 3 -1 -1,3 -3 5,2
- Audio* -4 -5,8 -3 -8 -8,2 -7 4,3
- Hearing* 7 6,5 14 13 12,5 5 6,4
Justeret EBITA 644 784 744 1794 1929 2166 2587
- Audio 432 485 334 1197 1250 1759 1604
- Hearing (kerneforretning) 311 387 503 960 1034 786 1287
Justeret EBITA-margin (%) 12,7 15,5 14,1 9,9 10,7 11,6 13,7
- Audio 13,2 15,1 9,6 10,6 11,1 14,1 13,7
- Hearing (kerneforretning) 18,0 21,9 28,9 14,7 15,7 13,1 18,9
Nettoresultat 39 142 278 266 358 570 1255

(e) = gennemsnitsestimater indsamlet blandt op til 19 analytikere af GN selv før regnskabet for fjerde kvartal.

* = tallene for organisk vækst er i GN's regnskaber afrundet til hele tal. Derfor er der ingen decimaler i væksttallene for fjerde kvartal 2023, fjerde kvartal 2022, hele 2023 og hele 2022.

GN's forventninger til 2024:

Ved FY '23:
Organisk vækst (%) 2-8
EBITA-margin (%) 12-14
Frie pengestrømme eksklusive M&A (mio. kr.) Over 700

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯