GN: Sælger Belaudição med provenu omkring 500 mio. kr.

Udgivet den 29-06-2023  |  kl. 06:35  |  
Arkiv: Foto

GN har onsdag indgået en aftale om at frasælge Belaudição til kapitalfonden MCH Private Equity. Salget ses give et provenu på omkring 500 mio. kr.

Det fremgik af en meddelelse til fondsbørsen sent onsdag.

Belaudição ejer AudiçãoActiva, der har omkring 50 forretninger, som sælger høreapparater, i Portugal, og som omsatte for omkring 35 mio. euro i 2022.

- Transaktionen demonstrerer GN Hearings engagement i sin succesrige strategi om ikke at eje detailhandel og i stedet fokusere på at være en nøgleleverandør til stærke uafhængige høreapparatdispensere, hedder det.

GN overtog faktisk for kun ganske nyligt Belaudição. Det var sidste år i forbindelse med gennemførelse af et generationsskifte.

Den danske audiokoncern fremhæver, at salget, der ventes gennemført i tredje kvartal i år, også er en "vigtig milepæl" i selskabets planer om at styrke kapitalgrundlaget, hvor frasalg skal sikre midler på 1-2 mia. kr. ,

- Frasalget af Belaudição vil bidrage med omkring 500 mio. kr. til dette mål.

En betingelse for gennemførelse af salget er, at MCH Private Equity opnår den nødvendige finansiering og godkendelse fra de lokale konkurrencemyndigheder.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Shares❯