GN ser frem mod 1. maj med spænding: Resound Nexia gøres klar til VA

Udgivet den 22-04-2024  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Med indgangen til maj får danske GN efter et langt tilløb adgang til at sende sit topprodukt, Resound Nexia, der kommer med den nye lavenergistandard fra Bluetooth, på markedet i den offentlige amerikanske salgskanal, Veterans Affairs (VA).

Og det er noget, som selskabet ser frem mod med spænding og store forventninger.

Fordi Resound Nexia blev lanceret allerede i andet halvår sidste år, er GN nemlig også for første gang nogensinde i forbindelse med en VA-lancering klar med en fuld produktfamilie indeholdende alle formfaktorer og et såkaldt CROS-produkt, der anvendes til folk med døvhed eller svært nedsat hørelse på det ene øre.

- Det største omkring VA lige nu er, at vi lancerer Resound Nexia om et par uger. Vi er 100 pct. fokuserede, fordi vi synes, at Nexia er et fantastisk produkt, og det vil vi gerne levere til så mange veteraner som muligt, siger Scott Davis, der er chef for GN's høreapparatforretning, til MarketWire, der blev lavet under sidste uges messe hos den amerikanske brancheforening for audiologer, American Academy of Audiology (AAA), i Atlanta.

- Det er også første gang, at vi lancerer en fuld produktfamilie på tværs af alle formfaktorer i VA. Vi har haft mange VA-audiologer, som har ventet på Nexia. Men vi har en strategi om at lancere produkterne, når de er klar, og Nexia var klar sidste efterår. Vi kunne have ventet, men produktet var klar, så vi lancerede, fortsætter han.

VA har en politik om, at nye produkter skal have været på markedet i tre måneder, før de kan komme med i salgskanalen, der blot har to årlige lanceringsvinduer - den 1. maj og den 1. november.

Derfor har det danske selskab måttet vente til den 1. maj med lanceringen.

- Vi kommer også ind i en ny kategori for første gang med vores CROS-apparat, der kan gøre en stor forskel for folk med døvhed på det ene øre, siger Scott Davis.

Han vil ikke sætte tal på en konkret målsætning for, hvor stor en markedsandel, han håber, GN kan opnå efter lanceringen.

Ifølge de seneste data fra VA fra denne uge havde GN i marts en markedsandel på 9,1 pct. i marts - målt på andelen af det samlede salg.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Director❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

06:32 Valuta: Trump svinger toldstokken med trusler om udgangspunkt på 25 pct. i næste uge
06:32 USA/T-bond: Markant faldende renter på obligationsmarkedet efter Trumps indsættelse
06:32 USA/lukning: Trump svingede taktstokken trods helligdag - futures i grønt tirsdag
06:30 Kalender med link - tirsdag den 21. januar
17:54 Europa/lukning: Tavshed om told sendte aktierne frem - smæk til energiaktier og Novo
17:33 Per Aarsleff betaler millioner for at blive ny hovedejer i færøsk selskab
17:04 Mandagens aktier: Vestas i pænt trit på Trump-rygter - Novo fortsat i kulkælderen
17:00 Mandagens obligationer: Renten holdt i skak af Holzmann og Trump
16:14 Vestas aktie vender rundt og stikker af fra Ørsted: På kort sigt er havvind mest udsat
15:54 Trump vil skrue op for oliehanerne - europæiske energiaktier sendes ned
15:47 Investeringsstrateg: Markedet tror forsigtigt på mindre "tarif-fokuseret" Trump
15:36 USA/åbning: Trump svinger taktstokken trods amerikansk helligdag - futures i grønt
14:57 Cbrain opjusterer og indsnævrer forventninger til vækst i omsætningen
13:19 Blackrock opfordrer til deregulering af de europæiske banker
13:15 De finansielle markeder er afventende: Hvad vil Trump komme med i sin tale mandag aften
13:04 Carlsberg får ændret kreditudsigter efter Britvic-opkøb er i hus
12:51 USA/tendens: Investorerne afventer Trumps indsættelse på helligdag
12:44 Siemens Energy sendes ned af nedgradering hos UBS: Prissat til perfektion
12:14 Europa/aktier: Flad udvikling før Trumps indsættelse
11:52 Torm-aktien presset af halveret kursmål og sænket anbefaling