GN sigter efter klart positiv vækst i 2024 - men starter med stort spænd

Udgivet den 08-02-2024  |  kl. 07:43  |  
Aktie tabel

GN er i forbindelse med sit årsregnskab torsdag morgen klar med et sæt nye forventningsparametre, efter at selskabet i løbet af 2023 slog sine to hoveddivisioner, GN Audio og GN Hearing, sammen til ét selskab.

For 2024 venter GN en samlet organisk vækst på 2-8 pct. og en driftsmargin (EBITA) på 12-14 pct.

Dermed ligger den meget imødesete prognose målt på midtpunkterne lidt under konsensus i markedet.

Midtpunktet af GN's vækstprognose er 5 pct., og midtpunktet for marginen er 13 pct.

Analytikerne havde ifølge estimater indsamlet af selskabet selv sigtet efter en organisk vækst på 5,2 pct. og en EBITA-margin på 13,7 pct. i år.

Som et nyt element i GN's finansielle prognoser, er der også inkluderet et mål for de frie pengestrømme i 2024.

De ventes at blive på over 700 mio. kr.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Profit warning❯  Report❯  Shares❯ 

Seneste nyheder