GN Store Nord lancerer omstruktureringsprogram for Netcom

Udgivet den 17-06-2008  |  kl. 13:38  |  

Som følge af vanskeligere markedsforhold for både Mobile og CC&O headset-forretningen lancerer GN Netcom nu et omfattende omstruktureringsprogram for at vende den utilfredsstillende indtjening i Mobile-forretningen og styrke lønsomheden i CC&O headset.

Det fremgår af en børsmeddelelse tirsdag.

- Tiltagene rummer en væsentlig forenkling af hele organisationen, herunder også af supply chain, en skarpere fokusering på udvalgte hovedmarkeder, nøglekunder og produktsegmenter samt en yderligere forenkling af organisationen med afskedigelse af op til 250 medarbejdere. Tiltagene er udviklet i samarbejde med den hidtidige bestyrelse og forankret i samt godkendt af den nye bestyrelse, som tiltrådte den 16. juni, skriver GN Store Nord i meddelelsen.

De nye tiltag i FAST-programmet (FAST = Focused And Simplifying Turnaround) er en fortsættelse af den strategi, der blev fremlagt i starten af 2007. FAST-programmet forventes fuldt gennemført i 2. kvartal 2009.

Når det er fuldt udrullet, vil det give besparelser på de faste omkostninger i størrelsesordenen 150 mio. kr. på årsbasis. Programmet vil - sammen med tidligere udmeldte engangsomkostninger på 75 mio. kr. - resultere i samlede engangsomkostninger på ca. 200 mio. kr., hvoraf hovedparten forventes udgiftsført i 2008. Hovedparten af besparelserne forventes at træde i kraft fra slutningen af 2008 og starten af 2009, og programmet vil derfor have en begrænset effekt på EBITA i 2008 i forhold til tidligere udmeldinger.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:26 Aktier/middag: Mærsk i top i tynd handel mens Rockwool dykker efter sænket anbefaling
10:43 Amerikanske stål- og aluminiumsproducenter i hopla efter ny toldmelding fra Trump
10:04 Jyske Bank ser stadig Danske Bank-aktien som billig efter imponerende regnskab
09:58 UBS ser aftagende indtjening for Rockwool: Sænker anbefalingen til "sælg"
09:34 BP sendes i vejret: Elliott Investment har sluttet sig til aktionærkredsen
09:32 GN har fået skåret kursmålet til 210 kr. fra 230 kr. hos Danske Bank
09:22 Netcompany går frem efter køb af SDC - spået opkøbskandidat slår bak
09:21 Aktier/åbning: Sænket anbefaling sender Rockwool til bunds og C25 ned
09:01 Obligationer/åbning: Renterne slår kontra fra start - toldnyheder i fokus
08:52 Cheføkonom: Imponerende udvikling for dansk eksport i 2024
08:32 Rockwool sænkes til "sælg" hos UBS
08:28 Aktier/tendens: Nyt hug til Ørsted og Netcompany-køb tager fokus før ventet grøn start
08:19 Netcompany køber it-selskabet SDC for 1 mia. kr.
08:08 Netcompany køber it-selskabet SDC for 1 mia. kr.
08:02 Inflationen i Danmark aftog pænt i januar
07:33 Obligationer/tendens: Ro på renterne efter bevægelig fredag - markedet afventer toldordrer
07:26 Ørsted får sænket sin anbefaling til "sælg" hos tysk storbank
07:19 Råvarer: Oliepriserne stiger på nye amerikanske toldsatser
06:37 Asien: Truende global handelskrig får investorerne til at holde vejret
06:35 Kinesisk nytår øgede forbrugerpriserne - producentpriser peger på fortsat vækstafmatning