GN/ABG: Dystre meldinger fra callcenter-branchen bidrager til slukøret stemning

Udgivet den 04-03-2024  |  kl. 16:47  |  
Arkiv: Foto

GN har indledt ugen solidt i bunden af det danske C25-indeks, efter at amerikanske TTEC, der gør sig inden for teknologi til callcentre, sidste uge fremlagde årsregnskab, hvor prognosen for første kvartal viste svaghed.

Det er en del af forklaringen på mandagens kursfald, fortæller Morten Larsen, der er analytiker i ABG Sundal Collier, til MarketWire.

- TTEC er forsigtige på udsigterne for callcentre, og der har du et GN-segment, der også er aktiv inden for det, lyder forklaringen.

Det tilføjes dog, at kursfaldet på 5 pct. er en vold reaktion på meldingerne.

Her hører det dog også til historien, at GN-aktien er kendetegnet ved store udsving.

- Det er altid en volatil aktie, som ofte kan flytte sig meget kraftigt på relativt små ting.

TTEC's forventninger skuffer både på indtjeningen og på omsætningen i første kvartal.

I regnskab begrunder selskabet den forsigtige prognose med budgetudfordringer hos kunderne samt en opsigelse hos en stor kunde.

Sidste uge var aktien i GN sammen med resten af branchen presset af meldinger fra det svenske fintech-selskab Klarna om, at selskabets AI-assistent kunne gøre det samme arbejde som 700 fuldtidsansatte. På en måned havde assistenten, der bruger OpenAI's kunstige intelligensteknologi, haft 2,3 mio. samtaler, svarende til to tredjedele af de samlede samtaler.

GN falder mandag ved 16.30-tiden med 5,0 pct. til 155,15 kr., hvilket er det laveste niveau siden 24. november 2023.

TTEC faldt fredag hele 20,5 pct. på regnskabet - og mandag dykker den yderligere 6,9 pct.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:36 Unibrew får trimmet kursmålet men fastholdt købsanbefalingen hos Nordea
10:44 Britiske byggefirmaer stiger efter positive meldinger fra en af de store aktører
10:02 Morgan Stanley ser kortsigtet usikkerhed for Novo-aktien
09:38 Storebrand leverer vækst - men skuffer analytikerne på flere parametre
09:22 Råvarer: Oliepriserne udbygger fald efter meldinger om lagerophobning i USA
09:18 Aktier/åbning: Carlsberg og Unibrew til tops efter stærke meldinger fra Heineken
09:14 Lundbeck får tildelt hastebehandling af middel mod MSA i USA
09:10 Heineken sælger flere øl og tror på mere vækst - aktien flyver op med 13 pct.
09:09 Zealand Pharma får genoptaget dækning af Morgan Stanley med anbefalingen "ligevægt"
09:04 NNIT-aktie brager ned efter ændrede forventninger og salgsanbefaling
08:54 Ørsted får sænket anbefalingen af Bank of America: Ser omkostninger ved ny plan
08:49 Obligationer/åbning: Rolig åbning før inflation og Powell tager fokus
08:20 Ørsted/BofA: Sænker anbefaling til "neutral" fra "køb"
08:00 Aktier/tendens: Grøn åbning i vente men skuffende prognose kan ramme NNIT
07:55 Prisen på aluminium dykker for anden dag i streg efter Trumps toldplaner
07:29 Heineken sælger flere øl og tror på mere vækst
07:26 Siemens Energy slog forventningerne i første kvartal - Gamesa fortsat tabsgivende
07:08 NNIT får salgsanbefaling og markant lavere kursmål efter nye forventninger
06:57 Obligationer/tendens: Inflation og Powell kommer i fokus
06:39 Asien: Investorerne afventer amerikansk inflationsrapport