Grækenland vil støtte bankerne med 9 mia euro

Udgivet den 18-09-2019  |  kl. 18:54  |  

Den græske regering planlægger at stille op mod 9 mia. euro til rådighed i statsgarantier til landets banker for at hjælpe dem med at reducere en byrde af dårlige lån, som tynger bankernes balancer.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til to unavngivne kilder.

Tiltaget minder om et tilsvarende, som Italien har gennemført, men kræver dog konkurrencegodkendelse fra EU's side. Det ventes, at en afgørelse fra EU, om der er tale om ulovlig statsstøtte eller ej, vil foreligge inden for nogle uger.

Grækenland er Europas mest gældsplagede land, og bankerne har i sig selv dårlige lån for 75 mia. euro. Det har accelereret hensættelserne til tab og samtidig langt hindringer i vejen for at udstede nye lån til kunderne.

Hvis den græske stat får lov at stille en garanti over for bankerne, ventes det, at de kan sænke mængden af dårlige lån med 30 mia. euro.

Statsgarantien skal efter planen anvendes til at skabe porteføljer med dårlige lån, der ad den vej dog kan opnå en større sikkerhed, og som efterfølgende kan videresælges via forskellige obligationsudstedelser. En del af disse udstedelser skal dog blive i bankernes bøger som gæld.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  Europa❯  Eurozonen❯  Grækenland❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Investorerne trak på skuldrene af Trump - BP i hopla
17:30 LM Wind Power lukker fabrik i Brasilien: Afskediger omkring 1000 medarbejdere
17:04 Mandagens aktier: Mærsk top toppen på feriepræget dag med nye troldtrusler
17:00 Mandagens obligationer: Donald Trump rystede igen obligationshandlerne - renten faldt
16:47 Boozt-topchef sælger aktier for 2,63 mio. kr.
15:41 USA/åbning: Stålproducenter nyder godt af forhøjet told i grøn ugestart
13:56 NKT får sænket kursmålet hos Goldman Sachs til 443 kr. fra 503 kr.
13:46 USA/tendens: Stålproducenter i fremgang efter Trums nye varslede told
13:21 McDonald's overrasker med vækst i det sammenlignelige salg trods svært hjemmemarked
12:40 Morgan Stanley: AI-hypen har spredt sig udover techsektoren
12:14 Den norske krone fortsætter opad efter uventet stigning i inflationen
12:12 Europa/aktier: BP i top på investornyt - Rockwool blander sig i bunden
11:57 JPMorgan ser aktievinderne fra Trump-regeringen have betydeligt anden profil denne gang
11:38 Obligationer/middag: Handlerne fordøjer toldnyt på nyhedstynd dag
11:29 ECB-vicechef: Trumps told vil udløse globalt udbudschok
11:26 Aktier/middag: Mærsk i top i tynd handel mens Rockwool dykker efter sænket anbefaling
10:43 Amerikanske stål- og aluminiumsproducenter i hopla efter ny toldmelding fra Trump
10:04 Jyske Bank ser stadig Danske Bank-aktien som billig efter imponerende regnskab
09:58 UBS ser aftagende indtjening for Rockwool: Sænker anbefalingen til "sælg"
09:34 BP sendes i vejret: Elliott Investment har sluttet sig til aktionærkredsen