Gratis aktiekurser i realtid på netposten.dk

Udgivet den 02-10-2006  |  kl. 11:06  |  

Som det første finansmedie i Norden lancerer www.netposten.dk nu aktiekurser uden forsinkelse. Normalt har investorerne været vant til at skulle se 15 minutter gamle kurser, men det er slut nu. På www.netposten.dk kan man se aktiekurserne i realtid – og den bedste nyhed af dem alle er, at det er ganske gratis for brugerne.

Det bliver nu muligt for alle investorer at se aktiekurser fra Danmark, Sverige og Finland uden forsinkelse – og det er endda gratis. Det eneste, der kræves, er, at man registrerer sig på www.netposten.dk med navn, e-mail og adgangskode, og det krav skyldes ganske enkelt et krav fra OMX, der ejer Københavns Fondsbørs.

På alle andre finansielle og normale mediers hjemmesider kan man se aktiekurserne med 15 minutters forsinkelse, så det er en klar forbedring af de private investorers situation i Danmark, at man nu på NetPosten.dk kan se kurserne i realtid og gratis.

Flere banker og børsmæglere tilbyder også aktiekurser i realtid, men man skal så være kunde i banken og langt de fleste kræver så yderligere betaling for servicen.

- Internettets hurtigste finansielle nyheder har man i lang tid kunnet finde på www.netposten.dk, og derfor passer det også perfekt, at brugerne på netposten.dk nu kan se aktiekurserne uden forsinkelser. Alle andre internetsider vil dermed være et kvarter bagud, udtaler Martin Lykke Nielsen, der er direktør for netposten.dk

Han fremhæver, at det faktisk kan ses som direkte uansvarligt, at nogle private investorer træffer beslutninger på baggrund af gamle kursniveauer.

- Det her er et kæmpeskridt frem for den almindelige danske private investor. På www.netposten.dk kan man nu følge nyhederne, når de sker, og samtidig se kursreaktionen – uden forsinkelser, udtaler Martin Lykke.

Som en ekstra service tilbyder NetPosten også aktiekurserne gratis i en måned fra man opretter sig, hvor de bliver såkaldt ”streamet” live – dvs. opdateret uden at man som bruger selv skal gøre noget. Efter den første måned koster denne service et symbolsk beløb på 29 kr. pr. kvartal og 99 kr. om året.

Vælger man ikke at benytte sig af ”automatisk opdatering af aktiekurserne”, man alligevel fortsat kunne se aktiekurserne gratis og uden forsinkelser, men så skal man bare selv opdatere hjemmesiden f.eks. ved at klikke på kurserne. Det er en forskel mellem tjenesterne som Fondsbørsen OMX har besluttet skal fungere således.

- Jeg vil virkelig opfordre private investorer til at prøve vores live ”streaming”. Det er fantastisk smart og brugervenligt, og giver en række nye muligheder for, at man som investor selv kan foretage aktieanalyser og ikke mindst handle sine værdipapirer i rette tid, hvis der er behov. Ja, og så er denne services også blevet tilpas overkommelig, så alle private investorer kan være med. Før den. 2. oktober kostede det meget mere og var derfor ikke interessant nok for investorerne, lyder det fra direktøren på www.netposten.dk.

Netposten.dk er inde i en særdeles positiv udvikling, hvor antallet af dagligt besøgende er over 10.000 private investorer. Udover aktiekurser og aktienyheder kan brugerne også følge valutakurserne, læse nyheder om andre investeringsformer som f.eks. ejendomsinvestering, debattere med andre investorer og abonnere på aktiemagasiner.

Udgivet af: NPinvestordk