Green Hydrogen fordobler omsætningen men ser udfordrende marked

Udgivet den 27-08-2024  |  kl. 09:44  |  
Arkiv: Foto

Green Hydrogen System (GHS) kan notere sig en stigende omsætning i første halvår af 2024, men også et højere underskud.

Markedet betegnes som "udfordrende", men producenten af brintanlæg fastholder forventningerne til hele året.

Det fremgår af halvårsregnskabet fra GHS tirsdag.

- Vi er glade for at kunne rapportere en vedvarende stigning i kundeleverancer og omsætningsvækst i hele første halvdel af 2024 på trods af et udfordrende marked, siger administrerende direktør Peter Friis i regnskabet.

GHS oplyser, at det har identificeret totalt 550 megawatt hydrogenrelaterede projekter i udvikling, men i tråd med markedet oplever virksomheden "forsinkelser i udviklingen af disse projekter og indførelsen af grøn brintteknologi"

I første halvår leverede selskabet seks elektrolyseanlæg fordelt i Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien. Derudover ventes to yderligere anlæg at blive leveret inden længe.

Omsætningen lød i årets første seks måneder på 32,6 mio kr. En stigning fra 14,7 mio. kr. i samme periode sidste år. Samtidig voksede selskabets underskud til 211,5 mio. kr. fra 199,5 mio. kr.

Producenten arbejder fortsat på udviklingen af den nye elektrolyseanlæg med navnet X-Serien. Processen forløb som planlagt i første halvår af 2024, skriver selskabet i halvårsregnskabet.

- Vi har nået flere tekniske milepæle for vores X-Serie og er støt på vej mod at sikre vores første bindende kundeaftaler, skriver Peter Friis i regnskabet.

I regnskabet fastholder GHS forventningerne til hele året, som lyder på en omsætning på 125-165 mio. kr. samt et driftsunderskud på 220-260 mio. kr.

GHS-aktien ligger tirsdag ved 9.30-tiden 2,3 pct. lavere i 6,8 kr.

Tabel med halvårstal fra Green Hydrogen Systems regnskab:

Mio. DKK H1 2024 H1 2023 FY 2023
Omsætning 32,6 14,7 42,0
Bruttoresultat -61,5 -87,2 -127,4
EBITDA -132,9 -161,6 -267,5
EBIT 193,3 -195,5 -396,6
Nettoresultat -211,5 -199,5 -406,2
Ordrebog (MW) 15 13 17,0

Green Hydrogen Systems forventninger til 2024:

Mio. DKK Ved Q2 2024 Ved FY 2023
Omsætning 125-165 125-165
Driftsunderskud 220-260 220-260

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Report❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

08:22 Aktier/tendens: Mærsk kan trække op i eliteindeks efter opjustering
08:16 Tysk softwaregigant opjusterer: Lukrativ cloud-forretning bliver ved med at levere
08:06 Råvarer: Oliepriserne falder da bekymring for Kinas efterspørgsel tynger markedet
07:51 Leo Pharma snupper IR-chef fra Danske Bank før mulig børsnotering
07:45 Norsk storbank ser større efterspørgsel på lån og tjener bedre end ventet
07:26 Embla Medical ser frem mod udvidet dækning i USA efter stærkt tredje kvartal
07:20 Obligationer/tendens: Rentestigning i sigte forud for taler fra ECB-direktører
07:10 Logitech løfter forventninger efter stigende efterspørgsel
06:42 Asien: Høje renter og politisk usikkerhed presser asiatiske børser sydover
06:35 Mærsks asistiske konkurrenter stiger tirsdag efter opjustering
06:34 Først til 4000? Nvidia er favorit i kampen om næste milepæl
06:34 Mærsk opjusterer for milliarder: Strejke, uro og købelyst holder hånden under fragtpriser
06:32 Asien: Høje renter og politisk usikkerhed presser asiatiske børser sydover
06:32 Valuta: Stigende renter presser dollar til stærkeste niveau i to en halv måned
06:32 USA/T-bond: Lange rente i højeste niveau tre måneder
06:32 USA/lukning: Beskedne kursfald mandag - reddet af Nvidia- og Apple-rekorder
06:30 Kalender med link - tirsdag den 22. oktober
18:03 Europa/aktier: Kun energi flød oven på i sur start på europæiske handelsuge
17:55 Mærsk opjusterer forventninger til 2024 efter stærk efterspørgsel i containermarkedet
17:29 Mærsk dropper centralt punkt i retssag mod Aarhus Havn efter aftale med konkurrent