Greentech Energy: Monte Grighine-transformerstation solgt til Terna

Udgivet den 01-02-2012  |  kl. 09:45  |  

Greentech Energy Systems A/S har underskrevet den endelige aftale vedr. salget af Monte Grighine-projektets transformerstation til Terna (den italienske netoperatør) til en pris på MEUR 3,59, skriver selskabet i en meddelelse.

Monte Grighine-transfomerstationen er et vigtigt element for det nationale net på Sardinien. Det realiserede salg vil tilføre Greentech yderligere likviditet, og samtidig er alle udestående juridiske procedurer hos de regionale myndigheder på Sardinien afsluttet. Efter salget af transformerstationen til Terna er den moderselskabsgaranti på MEUR 3,65, som Greentech havde stillet over for Terna, ligeledes bortfaldet.

 

Udgivet af: MLykke