Gubra har flere kandidater mod vægttab - nævnes som muligt opkøbsmål

Udgivet den 05-02-2024  |  kl. 11:24  |  
Arkiv: Foto

Gubra har otte lægemiddelkandidater til behandling af svær overvægt på vej, men selskabet er alligevel fløjet under radaren, mens investorerne har haft opmærksomheden rettet mod selskaber som Novo Nordisk og Zealand Pharma for at få en bid af det hastigt voksende marked for vægttabsmidler. Det skriver dagbladet Børsen, der også nævner Gubra som et muligt opkøbsmål.

- Da vi gik på børsen, var det med en klar strategi om, at vi var et "stand alone"-selskab. Det er den strategi, vi arbejder videre med, og den vi fokuserer på, siger Jacob Jelsing, bestyrelsesleder, medstifter og hovedaktionær i Gubra til Børsen.

- Dermed ikke sagt, at vi ikke har øje for omverdenen. Vi vil jo altid vurdere nye muligheder, hvis de opstår. Eller der kommer nye idéer. Det skylder vi os selv og de investorer, der har investeret i Gubra, uddyber han.

Ifølge Børsen vurderer aktieeksperter, at større investorer har haft svært ved at købe sig til en aktiepost af væsentlig størrelse i Gubra, da markedsværdien af selskabet er lille og aktiernes omsættelighed er beskeden.

Mandag stiger Gubra 4,1 pct. til 139,50 kr., og samlet er aktien steget 11,6 pct. i år.

Af Gubras otte fedmekandidater er fire i partnerskab med tyske Boehringer Ingelheim, og fire ejer selskabet selv.

Gubra har to forretningsben - en kontrakforskningsforretning, hvor Gubra får penge for at udføre forskningsopgaver for medicinalselskaber - og en pipelineforretning, hvor målet er at udvikle lægemiddelkandidater frem til de tidlige stadier og derefter få partnere med ombord.

Link til originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/gubra-kan-blive-opkobsmaal-i-kamp...

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:03 Torsdagens aktier: Nordeas regnskab og stærke nøgletal fra USA trak op i C25
17:01 Nationalbanken følger i hælene på ECB og sænker renten 25 basispoint
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne kørte op efter stærke nøgletal fra USA
16:51 Prisen på containerfragt faldt for 13. uge i træk
15:42 USA/åbning: Rekordfesten genoptages efter TSMC's regnskab og økonomi i god gænge
15:27 Baltic Dry-indekset falder til laveste niveau i seks måneder
15:20 Danske Bank sænker nedre del af prisspænd for nye lån til bil og bolig
14:35 Økonomer ser vejen være banet for flere rentenedsættelser hos ECB
14:27 Økonomer: Vejen er banet for flere lempelser af ECB
14:23 Den Europæiske Centralbank sænker renten for tredje gang i år
14:14 USA/tendens: TSMC's stærke regnskab sender indeks tilbage på rekordsporet
13:25 GN-topchef ser AI-netværk blive en fast del af høreapparatudviklingen i fremtiden
13:16 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
13:10 Europa/aktier: Nokia efterladt i kulden - højt humør inden ECB-meddelelse
12:34 Analytiker om Demant: Nedtur fra amerikansk modvind og nedjustering er indregnet i kurs
12:10 Obligationer/middag: Lille rentestigning kører på frem mod nyt fra ECB
11:38 Aktier/middag: Nordea trækker bankerne med op på lysegrøn dag
11:30 Cheføkonom: Fald i europæisk inflation giver grønt lys for rentenedsættelser
11:20 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
11:01 Nordea sætter gang i nyt aktietilbagekøbsprogram efter nye beregninger er på plads