Håndværkerbanken åbner afdelinger i Slagelse og Haslev

Udgivet den 25-02-1997  |  kl. 13:49  |  

Igennem 90'erne har Haandværkerbanken mere end fordoblet sit forretningsomfang gennem en stor tilgang af nye kunder. En meget væsentlig del af tilvæksten kommer fra nye erhvervskunder fra hele det Syd-, Vest-, Midt- og Østsjællandske område, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse.

Særligt fra Slagelse-området og Haslev-området har der været en markant tilgang af erhvervskunder. Dette er baggrunden for, at Haandværkerbanken nu har besluttet at etablere nye afdelinger i de to byer.

- Med nye afdelinger i Slagelse og Haslev kan vi forbedre vores rådgivning og service over for de mange nye erhvervskunder, vi har fået, siger Haandværkerbankens direktør Hermann H”hrmann.

- De mange positive tilkendegivelser, vi har modtaget, bestyrker os i vores tor på, at endnu flere erhvervskunder og også mange private kunder vil være interesserede i at skifte pengeinstitut til en mindre bank som Haandværkerbanken med de fordele, det indebærer. Vi kan tilbyde en høj kvalitet i rådgivning og service, hurtige beslutninger og en fast rådgiver, der ser det som sin opgave at komme med løsninger, der er rettet mod den enkelte kundes individuelle behov, fortsætter Hermann H”hrmann.

- Vi er igang med forhandlinger o ledige lokaler i både Slagelse og Haslev - og hvis disse forhandlinger falder på plads, vil vi kunne åbne de nye afdelinger i løbet af omkring 1/2 år.

- Leder af afdelingen i Slagelse bliver Jan Tychsen, der kom til Haandværkerbanken sidst i 1995 fra en stilling som filialdirektør i Jyske Bank i Slagelse. I Haslev er lederen endnu ikke fundet.

Haandværkerbanken har en samlet balance på godt 1 mia. kr. og beskæftiger 84 medarbejdere. banken har hovedkontor og to afdelinger i Næstved samt afdelinger i Herlufmagle, Glumsø og Toksværd.

Udgivet af: NPinvestordk