Højgaard Holding opjusterer - venter nu 20 pct. højere overskud i 1999 end 1998
København--8. december--NetPosten--Højgaard Holding opjusterede onsdag forventningerne til sit 1999-resultat på baggrund af en fortsat positiv udvikling i Højgaard & Schultz og i det associerede, portugisiske selskab Secil.
I halvårsrapporten ventede man kun et resultat for 1999, som var "lidt bedre" end 1998-resultatet, der udgjorde 235 mio. kr. før skat og 159 mio. efter skat.
Denne forventning er nu ændret i positiv retning, således at der nu ventes et resultat, der er "godt 20 pct. højere" end 1998-resultatet. Forventningen gælder såvel resultatet før som efter skat.