Hackere lækker kildekode og passwords fra Netcompany: Truer den danske stat

Udgivet den 23-02-2024  |  kl. 15:13  |  
Arkiv: Foto

Den danske it-gigant Netcompany er blevet udsat for et hacker-angreb.

Gruppen bag kalder sig Zyndicate, og de har lækket store mængder data om blandt andet kildekode, scripts samt passwords til udviklingsprogrammer.

Netcompany bekræfter hændelsen over for it-mediet Version2.

- I forhold til den hændelse I henviser til, kan vi bekræfte, at det er en af de sager vi er involveret i at håndtere, skriver pressechef David Tarp, Netcompany, til Version2.

Version2 har selv fået adgang til materialet og har fået en ekspert til at vurdere indholdet, der er lagt på nettet af gruppen.

- Gerningsmændene har fået adgang til passwords til Netcompany-udviklingssystemer samt passwords til databaser, og det er de nødt til at tage meget alvorligt, siger partner i sikkerhedsfirmaet ITM8's cyber division Martin Kofoed til Version2.

Martin Kofoed har ikke testet de mange passwords til systemerne, men han vurderer, at man i værste fald kan få adgang til at lave supply-chain angreb.

- Det er gisninger, men hvis systemerne bruges i fx Skat eller på en virksomhed, så kan en hacker udnytte de oplysninger til at få adgang til deres systemer, siger Martin Kofoed.

På en såkaldt leak-site skriver Zyndicate, at man har meget mere data, som tilhører den danske stat, og teaser for mapper, der indeholder oplysninger fra blandt andet skatteforvaltningens systemer.

Zyndicate skriver selv, at man har udnyttet Netcompany til at lave et hackerangreb på staten. I mappen fremgår der da også navne på programmer fra skatteforvaltningen og A-kasser.

Pressechef i Netcompany, David Tarp, fastslår, at man ser med "allerstørste alvor," på sagen, men afviser, at hackerne kan få adgang til systemer eller database.

Version2 har kontaktet Udviklings- og Forenklingsstyrelsen for en kommentar.

Link til artikel: https://www.version2.dk/artikel/hackere-laekker-kildekode-og-passwords-f...

 

Ritzau

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Rekorden holdt trods massiv nedtur til Ambu
17:29 Ambu taber knap 6 milliarder i børsværdi efter bekymring om vækstudsigterne
17:18 Pandora-aktien lukker ugen rekordhøjt efter 12 dages optur
17:08 Fredagens aktier: Ambu blev rundbarberet og lagde låg på C25
17:02 Fredagens obligationer: Lovende inflationstal fik opmærksomhed i stille marked
16:53 Baltic Dry-indekset falder 0,7 pct. fredag
16:49 Baltic Dry-indekset stiger 4,1 pct. torsdag
16:10 USA: Michigan-indekset steg lidt mindre end ventet i endelig opgørelse
15:44 USA/åbning: Teknologiaktier går til vejrs - rygter løfter Intel
15:02 Parkens FCK får spansk og tyrkisk modstand i Conference League
14:45 Freetrailers vækststrategi giver pote i rekordregnskab - aktien suser i vejret
14:37 Den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål overrasker positivt
14:11 USA/tendens: Plusser på vej med fokus på Dell, Intel og kerneinflation
14:03 Ambu taber over 5 milliarder i børsværdi efter bekymring om vækstudsigterne
13:04 Europa/aktier: Vigtigt indeks sætter rekord trods heftig nedtur til Ambu
12:49 Mærsk-skib i kollision i Australien: To personer er kommet til skade
12:21 Føroya Banki opdaterer de finansielle målsætninger i ny 2026-strategi
12:09 Obligationer/middag: Afdæmpede inflationstal fra eurozonen holder trykket på renterne
12:05 Aktier/middag: Ambus kurslussing tager til i styrke efter vækstbekymringer
11:30 Forbrugerne i eurozonen genvinder købekraft efter laveste inflation i tre år påpeger chefanalytiker