Handelsbanken åbner filial i Roskilde og på Amager

Udgivet den 21-10-2003  |  kl. 11:28  |  

Handelsbanken har besluttet at åbne to nye filialer i Københavns-området, en i Roskilde og en på Amager, oplyser banken.

Handelsbanken har etableret sig i Danmark i 1991 og har løbende vokset sig større Banken har i dag 33 filialer og er Danmarks femtestørste bank.

I Roskilde har man ansat Henrik Bach, 42 år, som filialdirektør. Han kommer fra en stilling som erhvervschef i BG Bank i Hillerød, og har igennem 14 år arbejdet i BG Bank i Roskilde, senest som souschef i BG Banks erhvervs-center på Stændertorvet.

Den første opgave bliver at bygge filialen op fra start, finde passende lokaler og ansætte personale. Handelsbankens strategi er at være decentral, hvorfor filialen i Roskilde bliver en selvstændig enhed, som tilpasses til det lokale marked, hvor beslutningerne træffes lokalt.

På Amager har Handelsbanken ansat Ulla Buhl, 54 år, til at bygge en filial op fra start. Amager er et spændende område i rivende udvikling, særlig med tanke på Øresundsregionen. Derfor er det naturligt, at en svensk bank etablerer sig i området.

Ulla Buhl har en lang karriere bag sig indenfor banksektoren, senest som afdelingsdirektør i Forstædernes Bank. Også Ulla Buhls første opgave bliver at finde passende lokaler og ansætte personale.

Udgivet af: NPinvestordk