Hans-Ole Jochumsen ansat som direktør for Københavns Fondsbørs
København--21. april-NetPosten--Bestyrelsen for Københavns Fondsbørs har på sit møde i dag ansat direktør Hans-Ole Jochumsen som adm. direktør med virkning fra 1. juni 1998.
Han afløser adm. direktør Lars Johansen, der samtidig tiltræder som adm. direktør i FIH.
Direktionen for Københavns Fondsbørs består således fra den 1. juni 1998 af adm. direktør Hans-Ole Jochumsen og direktør Tyge Vostrup Rasmussen.
Hans-Ole Jochumsen er 40 år. Efter eksamen som cand.polit. i 1983 har han arbehdet i den finansielle sektor, heraf de sidste 8 år som direktionsmedlem i hhv. BRFkredit, GiroBank og - fra 1996 til 1998 - i BG Bank. (NetPosten)