Heineken sænket til sælg fra neutral hos UBS

Udgivet den 12-02-2013  |  kl. 11:50  |  

Den hollandske Carlsberg-konkurrent Heineken har fået sænket sin anbefaling til sælg fra tidligere neutral hos den schweiziske investeringsbank UBS. Kursmålet bliver modsat hævet til 42 euro pr. aktie fra tidligere 37 euro pr. aktie. Det skriver Bloomberg News. Det hollandske bryggeri har en større risiko med en stor eksponering med 40 pct. af sin driftsindtjening fra det mere usikre europæiske marked, vurderer UBS. Aktierne i Heineken handles tirsdag middag til sammenligning marginalt lavere i 52,19 euro pr. aktie.

Udgivet af: Aktiefokus