Hjemmeside for private boligudlejere
København--17. marts--NetPosten--Realkredit Danmark og Ejendomsforeningen Danmark har i samarbejde udviklet Internetsiden www.ejendommen.dk. Her kan private boligudlejere få opdateret information om boligudlejning og rådgivning om valg af finansiel strategi
På hjemmesiden kan boligudlejerne få uddybende information om blandt andet finansielle strategier, faser i byggesager og forbedringsprojekter, boliglejekontrakter og huslejenævn.
- Formålet med hjemmesiden er at gøre hverdagen lidt nemmere for private boligudlejere, administratorer, advokater og andre, som beskæftiger sig med privat boligudlejning. De kan nu få god støtte ved at gå ind på hjemmesiden, hvor de har adgang til opdaterede og relevante informationer om boligudlejning og ejendomsadministration, siger Jesper Friisberg, direktør i Ejendomsforeningen Danmark.
Jesper Loiborg, underdirektør i Realkredit Danmark, tror, at hjemmesiden kan udfylde et behov for rådgivning om finansiel strategi.