Husejere flygter fra Metro-byggeri
Metro-byggeriet på Amager, som efter planen skal være færdigt i 2006, får nu en række husejere på Amager til at sætte deres huse til salg. Lokale foreninger kræver, at Metroen skal graves ned, skriver Jyllands-Posten.
Formanden for Sundby Lokalråd Ib Wendrup tror på en massiv folkelig modstand. Han mener, at Metro-strækningen bliver en mur i landskabet, og når folk får øjnene op for det, vil de løbe skrigende bort, siger han.
Frygten er, at 612 Metro-tog hvert døgn skal køre gennem kvarteret på en fire meter høj dæmning.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›