Huspriserne er nu højere end før finanskrisen i 39 kommuner

Udgivet den 25-09-2020  |  kl. 06:00  |  
Villa (Foto: Boligsiden.dk)

Foto: Boligsiden

De fleste steder i Danmark gav finanskrisen det enorme dyk i boligpriserne, som coronakrisen ikke har leveret. Det var ellers ventet, at corona ville sætte en stopper for de prisstigninger, vi har oplevet de seneste år, men der er sket det modsatte, og på landsplan er salgspriserne på huse nu højere end nogensinde før.

En ny opgørelse fra Boligsiden viser, at priserne i 39 af landets kommuner nu også er højere, end da de toppede før finanskrisen. Det er 10 kommuner mere, end da vi lavede en lignende opgørelse i november sidste år - kort før coronakrisen.

"Efter ganske små prisfald i starten af året hvor corona stjal dagsordenen på boligmarkedet, og hvor vi alle forventede store prisfald, begyndte priserne at stige igen i maj og har nu gjort det fire måneder i træk. Det afspejler sig også i landets kommuner, hvor det især er på Sjælland og i de store byer, at priserne nu er over niveauet fra den seneste krise på boligmarkedet - finanskrisen," siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden, og tilføjer:

"Den frygt vi havde for, at coronakrisen ville gøre noget lignende ved boligpriserne, har indtil videre vist sig at være ubegrundet."

Inflation æder prisstigninger

Når vi renser prisstigningerne for inflation, er der imidlertid kun otte kommuner, der i dag har højere priser på huse end før finanskrisen.

"Det understreger pointen om, at finanskrisen var en afgrundsdyb krise, som havde enorme konsekvenser for boligmarkedet og for den enkelte boligejers økonomi. Og det viser, at det i virkeligheden er helt utidigt at sammenligne finanskrise og coronakrise. Ja, måske skal vi der beskæftiger os med boligmarkedet holde helt op med at kalde det coronakrise," foreslår Birgit Daetz.

Der er altså ingen krise - lige nu i hvert fald - men de seneste ugers stigning i coronasmitten kan få ny indvirkning på boligpriserne. Derfor er det mest afgørende heller ikke, om priserne er højere end før finanskrisen i 98, 39 eller otte kommuner. Det mest afgørende er, at markedet bevæger sig den rigtige vej på trods af corona.

"Salgstallene stiger i både byerne og i udkantskommunerne. Det vil sige, at der er rigtig mange, der handler bolig og rykker ud med flyttebilen. Det har en afsmittende effekt på priserne. Derfor vil vi også de kommende år se, at priserne i flere kommuner rykker fra toppen fra før finanskrisen - også når der er renset for inflation. Det gælder også selv om, vi lige nu lever med corona og de skvulp, det fortsat kan risikere at give boligmarkedet," siger Birgit Daetz.

Ligger huspriserne i din kommune over eller under niveauet fra før finanskrisen? Det kan du se i tabellen her:

Kommune Top pris per kvm. i perioden 2005-2011 Tidspunkt for top Gns. pris per kvm. i august 2020 Forskel i kr. Forskel i %
København 29.214 kr. 2006K4 40.304 kr. 11.090 kr. 38%
Gentofte 38.038 kr. 2006K4 48.404 kr. 10.366 kr. 27%
Lyngby-Taarbæk 33.034 kr. 2006K2 38.820 kr. 5.786 kr. 18%
Rødovre 24.726 kr. 2006K2 30.182 kr. 5.456 kr. 22%
Hvidovre 24.195 kr. 2006K3 29.559 kr. 5.364 kr. 22%
Gladsaxe 28.892 kr. 2006K2 33.414 kr. 4.522 kr. 16%
Aarhus 19.794 kr. 2006K3 24.237 kr. 4.443 kr. 22%
Tårnby 26.348 kr. 2006K2 30.185 kr. 3.837 kr. 15%
Dragør 29.851 kr. 2007K2 33.286 kr. 3.435 kr. 12%
Herlev 24.157 kr. 2006K2 27.475 kr. 3.318 kr. 14%
Aalborg 12.048 kr. 2011K1 14.893 kr. 2.845 kr. 24%
Skanderborg 15.019 kr. 2007K2 17.790 kr. 2.771 kr. 18%
Vallensbæk 25.441 kr. 2006K2 27.942 kr. 2.501 kr. 10%
Furesø 27.771 kr. 2007K1 29.709 kr. 1.938 kr. 7%
Frederikshavn 9.806 kr. 2010K2 11.618 kr. 1.812 kr. 18%
Odense 14.608 kr. 2008K2 16.237 kr. 1.629 kr. 11%
Silkeborg 13.897 kr. 2008K3 15.423 kr. 1.526 kr. 11%
Favrskov 11.876 kr. 2007K2 13.253 kr. 1.377 kr. 12%
Glostrup 24.218 kr. 2007K2 25.557 kr. 1.339 kr. 6%
Rudersdal 34.424 kr. 2006K2 35.604 kr. 1.180 kr. 3%
Esbjerg 11.321 kr. 2010K2 12.501 kr. 1.180 kr. 10%
Ballerup 24.559 kr. 2006K3 25.602 kr. 1.043 kr. 4%
Høje-Taastrup 21.260 kr. 2007K3 22.068 kr. 808 kr. 4%
Greve 22.770 kr. 2006K4 23.465 kr. 695 kr. 3%
Svendborg 13.135 kr. 2008K3 13.724 kr. 589 kr. 4%
Herning 10.218 kr. 2007K2 10.792 kr. 574 kr. 6%
Viborg 10.071 kr. 2008K1 10.611 kr. 540 kr. 5%
Rebild 9.712 kr. 2007K2 10.250 kr. 538 kr. 6%
Albertslund 21.372 kr. 2006K3 21.891 kr. 519 kr. 2%
Varde 8.315 kr. 2008K2 8.812 kr. 497 kr. 6%
Brøndby 24.701 kr. 2006K2 25.170 kr. 469 kr. 2%
Jammerbugt 7.744 kr. 2008K1 8.141 kr. 397 kr. 5%
Holstebro 10.946 kr. 2008K1 11.292 kr. 346 kr. 3%
Horsens 12.529 kr. 2007K3 12.794 kr. 265 kr. 2%
Billund 8.831 kr. 2009K4 9.090 kr. 259 kr. 3%
Vejle 12.779 kr. 2007K4 13.037 kr. 258 kr. 2%
Thisted 7.142 kr. 2008K4 7.315 kr. 173 kr. 2%
Roskilde 24.207 kr. 2006K4 24.274 kr. 67 kr. 0%
Bornholm 8.137 kr. 2008K2 8.145 kr. 8 kr. 0%
Mariagerfjord 8.328 kr. 2011K2 8.287 kr. -41 kr. 0%
Syddjurs 12.126 kr. 2007K2 12.078 kr. -48 kr. 0%
Allerød 25.998 kr. 2006K3 25.943 kr. -55 kr. 0%
Hjørring 8.077 kr. 2010K4 7.980 kr. -97 kr. -1%
Randers 11.237 kr. 2008K2 11.027 kr. -210 kr. -2%
Ærø 8.048 kr. 2006K3 7.821 kr. -227 kr. -3%
Kolding 13.122 kr. 2008K2 12.887 kr. -235 kr. -2%
Ringkøbing-Skjern 7.540 kr. 2008K3 7.168 kr. -372 kr. -5%
Sønderborg 9.242 kr. 2009K2 8.855 kr. -387 kr. -4%
Lemvig 5.999 kr. 2007K4 5.565 kr. -434 kr. -7%
Nyborg 10.486 kr. 2009K4 10.041 kr. -445 kr. -4%
Ishøj 21.913 kr. 2007K1 21.376 kr. -537 kr. -2%
Odder 14.273 kr. 2008K2 13.723 kr. -550 kr. -4%
Køge 19.789 kr. 2007K2 19.186 kr. -603 kr. -3%
Fredensborg 26.069 kr. 2006K4 25.455 kr. -614 kr. -2%
Aabenraa 8.036 kr. 2009K4 7.412 kr. -624 kr. -8%
Hørsholm 33.972 kr. 2006K4 33.304 kr. -668 kr. -2%
Brønderslev 8.225 kr. 2009K1 7.550 kr. -675 kr. -8%
Vesthimmerland 7.445 kr. 2009K2 6.767 kr. -678 kr. -9%
Fredericia 13.524 kr. 2008K1 12.721 kr. -803 kr. -6%
Solrød 25.782 kr. 2006K3 24.935 kr. -847 kr. -3%
Haderslev 8.966 kr. 2008K2 8.098 kr. -868 kr. -10%
Nordfyns 9.392 kr. 2008K2 8.515 kr. -877 kr. -9%
Vejen 8.855 kr. 2008K3 7.943 kr. -912 kr. -10%
Skive 7.470 kr. 2009K2 6.518 kr. -952 kr. -13%
Egedal 22.598 kr. 2006K2 21.615 kr. -983 kr. -4%
Kerteminde 12.413 kr. 2007K4 11.407 kr. -1.006 kr. -8%
Ikast-Brande 9.787 kr. 2009K1 8.756 kr. -1.031 kr. -11%
Assens 8.986 kr. 2008K1 7.842 kr. -1.144 kr. -13%
Faaborg-Midtfyn 9.659 kr. 2008K2 8.446 kr. -1.213 kr. -13%
Hillerød 23.400 kr. 2007K1 22.149 kr. -1.251 kr. -5%
Tønder 6.310 kr. 2007K4 5.032 kr. -1.278 kr. -20%
Morsø 6.177 kr. 2010K3 4.859 kr. -1.318 kr. -21%
Helsingør 25.974 kr. 2006K4 24.401 kr. -1.573 kr. -6%
Hedensted 11.004 kr. 2007K4 9.271 kr. -1.733 kr. -16%
Struer 8.798 kr. 2008K1 7.053 kr. -1.745 kr. -20%
Stevns 15.226 kr. 2006K3 13.463 kr. -1.763 kr. -12%
Holbæk 15.020 kr. 2008K2 13.104 kr. -1.916 kr. -13%
Langeland 8.351 kr. 2007K3 6.370 kr. -1.981 kr. -24%
Norddjurs 8.760 kr. 2008K1 6.743 kr. -2.017 kr. -23%
Guldborgsund 8.616 kr. 2007K3 6.592 kr. -2.024 kr. -23%
Lolland 6.498 kr. 2008K3 4.448 kr. -2.050 kr. -32%
Faxe 13.701 kr. 2007K4 11.646 kr. -2.055 kr. -15%
Middelfart 12.856 kr. 2007K4 10.761 kr. -2.095 kr. -16%
Næstved 13.602 kr. 2007K4 11.471 kr. -2.131 kr. -16%
Vordingborg 11.022 kr. 2007K4 8.783 kr. -2.239 kr. -20%
Slagelse 12.990 kr. 2008K1 10.480 kr. -2.510 kr. -19%
Odsherred 12.013 kr. 2007K2 9.462 kr. -2.551 kr. -21%
Lejre 18.592 kr. 2007K1 16.018 kr. -2.574 kr. -14%
Ringsted 16.121 kr. 2007K1 13.269 kr. -2.852 kr. -18%
Kalundborg 11.536 kr. 2008K2 8.645 kr. -2.891 kr. -25%
Sorø 13.943 kr. 2008K2 10.689 kr. -3.254 kr. -23%
Gribskov 20.403 kr. 2007K1 16.983 kr. -3.420 kr. -17%
Halsnæs 18.020 kr. 2007K2 14.573 kr. -3.447 kr. -19%
Frederikssund 20.185 kr. 2007K3 16.400 kr. -3.785 kr. -19%

(Perioden 2005 til 2011 er valgt, fordi vi erfaringsmæssigt ved, at pristoppen i nogle dele af landet kom med forsinkelse i årene efter udbruddet af finanskrisen. 39 kommuner ligger over niveau og 55 kommuner ligger under niveau. I fire kommuner: Læsø, Samsø, Fanø & Frederiksberg har der ikke været nok handler til at kunne beregne et gennemsnit. Kilde: Boligsiden)

The post Huspriserne er nu højere end før finanskrisen i 39 kommuner first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Relaterede nyheder