Hussalget i maj sprænger skalaen

Udgivet den 23-06-2019  |  kl. 06:00  |  
Hus. Foto: Boligsiden.dk

Hus. Foto: Boligsiden

I alt skiftede 4.826 villaer og rækkehuse ejer i løbet af maj måned, der dermed blev den måned med allerstørst aktivitet på husmarkedet siden begyndelsen af 2011, hvor Boligsiden begyndte at opgøre antallet af hushandler.

Dermed fortsætter salget den flotte stime, der har varet hele 2019. Salget har nu har været højere i samtlige af årets første fem måneder sammenlignet med samme måned året før.

"Der var rigtig godt gang i salget i 2017, og derfor var det overraskende, at salget i 2018 var marginalt højere. I 2019 har det så nået et helt nyt niveau. Ikke siden 2015, hvor vi fik den meget lave rente, har hussalget overgået året før i de første fem måneder. Det er helt vildt," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

Nærmer os mulighed for milepæl

Dengang i 2015 overgik hver eneste af årets første 11 måneder samme måned året før. Sker der noget lignende i 2019, er der en sandsynlighed for, at salget i slutningen af året kommer til at runde milepælen 50.000 hushandler for første gang.

"Hvis det skal ske, skal hver af de resterende syv måneder overgå samme måned i 2018 med mere end 100 handler. Det er nok stadig lidt for optimistisk at tro, og derfor er det nok mere sikkert at sige, at vi kommer tæt på. Omvendt er vi blevet overrasket mange gange i 2019 allerede," siger Birgit Daetz.

Sidste år tog maj måned også rekorden for flest salg på en måned siden 2011. Dengang var der 4.708 handler. Det er den rekord, dette års udgave af maj måned nu har overgået.

I hele 2018 blev der solgt i alt 48.270 villaer og rækkehuse.

Antallet af handlede villaer og rækkehuse pr. måned i 2018 og 2019:

Måned 2018 2019
Januar 3.415 3.468
Februar 3.551 3.575
Marts 4.018 4.210
April 4.038 4.399
Maj 4.708 4.826
Juni 4.669
Juli 4.143
August 4.274
September 4.057
Oktober 4.351
November 4.023
December 3.023
Ialt 48.270 20.478

(Kilde: Boligsiden)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

11:45 Aktier/middag: Høj stemning med Ambu i vinderposition
11:38 Djurslands Bank leverer stærkeste første kvartal nogensinde
11:02 Industriproduktionen i eurozonen steg lidt mere end ventet
10:42 FLSmidth melder om fremdrift i salg af Cementdivision men omsætning i Mining skuffer
09:45 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
09:29 Obligationer/åbning: Renten falder let før inflationstal kan give reaktion
09:22 Kommende Mærsk-partner løfter bunden af forventningerne
09:15 Aktier/åbning: Salgstal sender Lundbeck op mens FLS sendes ned på faldende omsætning
08:58 Sydbank: Stor interesse for FLS' cementforretning kan give let positiv reaktion
08:57 H+H øger underskud, men fastholder forventning - ser forbedring i UK og Polen
08:52 Lundbeck-chef om Rexulti-skuffelse: Vokser stærkt trods midlertidig suspension i depression i USA
08:47 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
08:23 Aktier/tendens: Lundbeck-salgstal kan give god start - FLS og Rockwool tager fokus
08:05 Lundbeck flyvende fra start i 2024 trods bump på vejen for nøgleprodukt
08:00 Stort fald i det fuldførte byggeri i første kvartal 2024
08:00 Producent- og importprisindekset falder fortsat
08:00 Psykiske lidelser hyppigere blandt NEET-gruppen
07:21 Obligationer/tendens: Små rentebevægelser ventet før inflationstal kan give reaktion
07:13 Råvarer: Oliepriserne stiger på forventninger om fald i de amerikanske råolielagre
07:11 Mærsks asiatiske konkurrenter falder tilbage onsdag