Hver tredje vil hellere have ferie med sne end sol

Udgivet den 09-09-2010  |  kl. 14:02  |  

For knap hver tredje betyder skiferien mere end en sommerferie med sol, sand og strand, viser ny undersøgelse. Skiferie er en sikker succes, lyder forklaringen fra FDM travel.

Puddersne, fart under skiene og krævende pister. Skisæsonen er kun få måneder væk, og for knap hver tredje betyder den årlige ferie til fjeld eller alper mere end en sommerferie under sydens sol. I hvert fald ifølge en ny undersøgelse, som FDM travel har foretaget blandt rejsende der også står på ski. Her svarede 31 pct., at skiferien betyder mere for dem end sommerferien.

- Vi ved, at aktiv ferie hvor man er sammen med familien eller venner, er noget mange prioriterer højt. Her kan man være sammen om interessen for at stå på ski, og man kender så at sige programmet. For mange er skiferier ofte også forbundet med megen tradition. Både i forhold til hvem man rejser med og destination. Alt sammen noget som gør det til en sikker succes, siger udviklings- og salgschef i FDM travel, Line Danvad.

At danskerne i det hele taget er glade for at stå på ski, fremgår også af undersøgelsen. 45 pct. svarer, at de tager på skiferie en gang om året, mens 11 pct. svarer, at de tager på ski flere gange om året. Af undersøgelsen fremgår det også, at de fleste er ganske rutinerede skiløbere. Hele 68 pct. svarer, at de har stået på ski i seks år eller mere.

- Svarene i undersøgelsen harmonerer med den positive udvikling, vi har oplevet på skirejser de senere år. En udvikling, der i høj grad hænger sammen med, at det både er muligt at være sammen på pisterne om dagen og hygge om aftenen. Samtidig finder man på de forskellige destinationer pister og niveauer, der passer til familiens enkelte medlemmer. Endelig kan de fleste skisportssteder, både nord- og sydpå, nås relativt nemt med bil, hvilket gør det oplagt at køre selv, siger Line Danvad.

I alt deltog 629 i FDM travels undersøgelse.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed
10:19 FLSmidth foreslår Mads Nipper som ny bestyrelsesformand
09:18 Zealand Pharma bankes i bund på børsen efter FDA-afvisning - aktionærer taber 5,3 mia. kr.
09:14 Aktier/åbning: Zealand Pharma falder tungt efter FDA-afvisning i rødt C25
09:11 Zealand Pharma bankes i bund på børsen efter FDA-afvisning
08:52 Obligationer/åbning: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
08:23 DNB sænker sin værdiansættelse af Zealand Pharmas Glepaglutid efter FDA-afvisning
08:13 Vigtigt rateindeks for Mærsk stiger for fjerde uge i træk
08:12 Væksten i dansk økonomi i tredje kvartal nedrevideret
08:09 Råvarer: Oliepriserne falder på styrket dollar og stagnerende kinesisk efterspørgsel
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk stiger for fjerde uge i træk
07:59 Zealand Pharmas aktiekurs kan blive trykket af nye datakrav spår Nordnet
07:50 Aktier/tendens: Zealand Pharma i fokus efter amerikansk afvisning i ventet rødt marked
07:36 Per Aarsleff får hævet kursmål efter regnskab
07:25 Vægttab med Novos Cagrisema på 25 pct. eller mere kan give kursraket spår Nordnet